Abonnementsartikel

KSM Maskinservice ApS på Fyn har indgået aftale med den store tyrkiske maskinproducent, Hidromek, om importørrettighederne til det danske marked.

Siden 1978 har den tyrkiske Hidromek entreprenørmaskinfabrik specialiseret sig i produktion af gravemaskiner og rendegravere.

Fabrikken, der er placeret i den tyrkiske hovedstad, Ankara, producerer årligt 2.000 gravemaskiner og 3.000 rendegravere. Den store produktion går primært til det russiske marked, Mellemøsten og Sydøstasien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men inden for de senere år har Hidromek-fabrikken også etableret sig på det europæiske marked med stor succes, især i Syd- og Østeuropa. Her i skandinaven er Sverige begyndt at sælge Hidromek-maskiner, og har i dag stor fremgang på markedet, hvor der kører omkring 40 maskiner i landet.

Bredt program

- Maskiner er designet til at arbejde i klipper og bjerge, hvor forholdene ofte er ekstreme i forhold til vores hjemlige udfordringer. Førerkomforten er helt i top takket være et gennemtænkt design og anvendelse af den sidste nye moderne teknologi, fortæller maskinhandler Frederik Bergholdt, KSM Maskinservice ApS i Kissendrup på Fyn, og fortsætter:

- Hidromek tilbyder et bredt program af ekstraudstyr, der er tilpasset de forskellige markeder i verden, men på det danske marked leveres maskinerne med en udstyrspakke matchende vores ønsker og behov. De første maskiner forventer vi til Danmark i begyndelsen af april måned i år, siger maskinhandleren.

Hidromeks produktlinje består af 22 forskellige entreprenørmaskiner, der anvendes i mange forskellige arbejdssituationer. Modellen line-up består af tre modeller af rendegravere, to modeller af gravemaskiner på hjul, fem modeller af bæltegravemaskiner og seks forskellige specialgravemaskiner.