At få kommunerne til at stoppe med at drive entreprenørvirksomhed er ikke sådan ligetil. Ifølge Dansk Byggeri er der over en tiårsperiode fra 2007-2016 ganske vist sket en øget udlicitering, men den positive udvikling fra beskedne knap 35 procent til 42 procent er nu gået i stå.

- Man kan i bedste fald tale om, at udliciteringen på det tekniske område stagnerer. Realiteten er bare, at der nu faktisk har været et marginalt fald det seneste år. Ikke meget, men nok til at sende en advarsel om, at vi ikke har retning mod det ultimative mål: At få kommunerne til at holde op med at drive entreprenørvirksomhed i konkurrence med den private sektor for skatteyderkroner, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri, i en artikel på organisationens egen hjememside.

Der kan spares mange penge

Realiteten er bare, at der nu faktisk har været et marginalt fald det seneste år. Ikke meget, men nok til at sende en advarsel om, at vi ikke har retning mod det ultimative mål: At få kommunerne til at holde op med at drive entreprenørvirksomhed i konkurrence med den private sektor for skatteyderkroner.

Erhvervspolitisk direktør Torben Liborius

Dansk Byggeri

Det er en beskeden tilbagegang på 0,1 procentpoint fra 42,5 procent til 42,4 procent. Det er den andel af de tekniske opgaver som vejvedligehold, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg, snerydning mv, der nu bliver varetaget af private aktører. Det vil sige, at resten stadig foregår med kommunalt ansatte og kommunale entreprenørmaskiner.

Dansk Byggeri er helt med på, at det ikke er realistisk med et fingerknips at nå det ultimative mål om fuld udlicitering af de tekniske opgaver, men understreger samtidig, at det handler om mere end principper:

- Det handler om at bruge pengene mest fornuftigt. Hvis kommunerne øgede deres udlicitering, så alle kommuner udliciterer på samme niveau som de kommuner, der udliciterer mest, kan der spares mere end en halv milliard skattekroner. Det er penge, som kommunerne selv kan plukke, og vi snakker om et område, som ligger lige til højrebenet, hvis der ellers mangler penge til kernevelfærden i kommunerne, siger Torben Liborius.

Store forskelle mellem kommunerne

Der er meget store forskelle mellem kommunerne, i forhold til hvor meget der udliciteres på de tekniske områder. Nogle kommuner udliciterer stort set samtlige opgaver, mens andre kommuner udliciterer meget få opgaver - spændet mellem top og bund er på ca. 80 procentpoint.

Frederikssund Kommune udliciterer 91,8 procent af alle egnede opgaver og er dermed den kommune, som udliciterer flest opgaver. I bunden er Hvidovre Kommune, der kun udliciterer 13,8 procent af opgaverne.

Dansk Byggeri har beregnet, at hvis kommunerne i højere grad tager ved lære af hinanden, og hvis alle kommuner udliciterede på samme niveau, som de kommuner, der udliciterer mest, ville vi opnå mere end en fordobling i forhold til niveauet i 2016.

- Stiger udliciteringen på de tekniske områder til cirka 90 procent, kan kommunerne med det samme hente 560 millioner kroner, som de kan bruge på unge, ældre og anden service. Kommunernes analyseinstitut KORA har selv - vel en kende konservativt - beregnet, at der er ti procent at spare ved udlicitering, siger Torben Liborius.

Der bliver i dag udliciteret for 4,7 milliarder kroner. Hvis der fremover udliciteres som i de allerbedste kommuner, altså cirka 90 procent af alle tekniske opgaver, så vil der være et privat entreprenørmarked hos kommunerne på 10,3 milliarder kroner.

- Og så må vi altså lige have lov til at spørge, hvad det dog er for et ræsonnement, der gør, at vores politikere i rigtig mange kommuner synes, at det i orden, at kommuner tager brødet ud af munden på de lokale entreprenørvirksomheder. Det er og bliver lige så unaturligt som kommunale bagere og frisører, siger Torben Liborius.