Abonnementsartikel

Skotske J.D. Cox har som den første entreprenør købt Doosans nye gravemaskine, der skal arbejde i højtliggende, svært tilgængelige skovområder.

J.D. Cox, der har hjemme i skotske Dunkeld, har købt verdens første Doosan Dash-5 DX180LC-5 HT 18.5 tons High Track gravemaskine.

Modellen er særligt velegnet til skovbrugsindustrien, hvor højtliggende områder skal ryddes. Til det formål har Doosan haft fokus på slidstyrke og trækkraft. Det skal blandt andet gøre køretøjet i stand til at trække vogne med træ og bevæge sig nemt henover meget ujævnt terræn med nedfaldne træstammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Maskinen er perfekt til alle typer arbejde i omgivelser som disse, herunder oprydningsarbejdet efter fældningen af et træ. High track-designet og det smalle larvebånd gør, at vi nemt kan samle alle stumper op efter, at træet er blevet fældet og skåret. Det er et faktum, at træstumper og andre rester er lige så farlige for underdelen af maskinerne som det er at køre henover store sten i skovbunden, fortæller ejer af J.D. Cox, James Cox i en pressemeddelelse fra Doosan.

De fleste af J.D. Cox's opgaver udføres for Scottish Woodlands og Tilhill Forestry.