Abonnementsartikel

Pon Equipment introducerer Cat D6T serie 2 dozer. Ny teknologi højner produktiviteten, sænker ejeromkostningerne og forbedrer nøjagtigheden.

- Vi har leveret fem maskiner af denne nye model, og alt i alt har vi mere end 120 dozere af denne maskintype kørende hos vores danske kunder. Den indeholder slope assist, blade assist, og mulighed for at købe 3D maskinstyring direkte fra fabrik. Det giver os mulighed for at levere en komplet pakke til kunden. Derudover præsterer maskinen et endnu lavere brændstofforbrug end tidligere. Vi har reduceret forbruget med seks procent. På motorvejsprojektet ved Holstebro har MJ Eriksson fremvist et brændstofforbrug på 20,3 Liter i timen. Og, som ved alle vores andre maskiner, med et Ad-blue forbrug på under 2,5 procent, siger produktchef Bo Mikkelsen, Pon Equipment A/S.

Automatisk valg af gear Transmissionen har fået et stort løft. Den har fået et gear mere, lock up i converteren, og variabel motorydelse. Dozere i dag får stadig flere varierende opgaver og udnyttelsesmuligheder. De er ikke længere blot et 'skubbedyr', men langt mere en stor spiller i det totale job. Alt i alt giver det markedets bedste brændstoføkonomi, samtidigt med at vi sikrer en meget høj produktivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis føreren vælger at køre i automatik, opnår han den bedst mulige brændstoføkonomi. Automatikken vil selv vælge det korrekte gear, om lock up i converteren skal bruges eller ej, og hvilken motorydelse og hvilke omdrejninger, motoren skal levere. Hvis føreren ikke ønsker at køre i automatik, kan han nemt slå over i manuel og selv bestemme gear og motoromdrejninger, siger Bo Mikkelsen.

Gps modtagerne er fastmonteret på taget, som to små runde moduler. De indeholder kun gps modtagerne, og al teknologi er flyttet fra antennerne og ind i maskinen.

Produktchef Bo Mikkelsen

Pon Equipment A/S

Lavere omkostninger

En dozer er gået fra at være en maskine, man kun brugte i den indledende fase til at udførte en relativ simpel opgave. I dag ser man dozerne udføre et væld af opgaver på projekterne, og de spiller meget ofte en afgørende rolle i alle opgaver.

- Der fjernes overjord, og lægges flere forskellige lag materialer ud. Finafrettes til belægning, boldbaner, re-etablering efter ønsket design fra udbyder eller myndigheder. Alt dette kræver en hurtig og præcis maskine, og med så varierende opgaver giver det meget kørsel til alle dele i projektet, som derved stiller utroligt høje krav til undervognen. Her viser vores System-One undervogn virkelig til sin værdi med markedets længste levetid. Sammen med markedets laveste brændstofforbrug og mest intelligente maskine kan vi nu, som altid, tilbyde den rigtige maskine til Danske Entreprenører, siger Bo Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Slope-assist og blade-assist

I maskinens nye display får maskinføreren et nemt og hurtigt overblik over tilstanden på maskinen og hvilke funktioner, der er aktive. Det er også her fra, han styrer de helt nye funktion, som kaldes Slope-Assist og Blade-Assist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Slope-Assist giver maskinføreren en mere afslappet og komfortabel arbejdsdag og gør hans arbejde meget mere nøjagtig. Systemet er uafhængigt af 3D maskinstyringen. Det kører på en gyro sensor, som maskinen har som standard fra fabrik. I displayet aflæser føreren maskinens længdefald og tværfald. Her indstiller han værdien på længdefald og tværfald, og maskinens automatik vil sørge for, at maskinen arbejder efter disse værdier, siger Bo Mikkelsen.

Maskinen kører selv alle blad-indstillinger, så længe den er på automatisk kørsel. Men føreren kan til en hver tid gå ind og sætte maskinen til at køre i manuel og selv overtage styringen.

Blade-Assist er også som standard indbygget fra fabrikken.

- Blade-Assist fungerer på den måde, at maskinføreren arbejder i manuel funktion. Hvis maskinen rammer et hul eller en sten, hvilket bevirker, at maskinens hældning ændres, vil systemet selv kompensere for det. Fx hvis maskinen stiger, fordi den kører over en sten, sænker maskinen selv bladet for at bevare den højde, som var tiltænkt fra starten, siger Bo Mikkelsen.

Blade-Assist overtager altså ikke styringen fra maskinføreren, men er en hjælp til maskinføreren, så han undgår at lave et såkaldt 'vaskebræt'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slut med master og antenner

Udover dette kan man få 3D maskinstyring. Vælger man det, vil det være integreret fra fabrikken med et særskilt display.

- Gps modtagerne er fastmonteret på taget, som to små runde moduler. De indeholder kun gps modtagerne, og al teknologi er flyttet fra antennerne og ind i maskinen. Det betyder også, at maskinføreren slipper for at bruge tid på at montere gps antenner på bladet om morgenen for så igen at afmontere dem om aftenen. Det er dermed langt nemmere og ikke mindst mere sikkert for maskinføreren at komme i gang med dagens arbejde, siger Bo Mikkelsen.