Engang var der flere samle- og bilfabrikker i Danmark. Blandt andet blev der samlet Opel og andre GM biler i København fra 1923 til 1974 og bare fra denne fabrik, rullede der over 600.000 biler og mindre lastbiler ud. Den slags er en saga blot i dag, men fabrikken Beam, i Them ved Silkeborg, er nok én af dem, der kommer tættest på begrebet samlefabrik.

De rå lastbilchassiser forvandles her til komplette, avancerede og højt specialiserede fejemaskiner. Maskinerne anvendes primært indenfor flere felter som eksempelvis fejning af civile og militære lufthavne. Men det handler også om fremstilling af gadefejemaskiner med højtryksvaskere, fejemaskiner til entreprenør- og industriopgaver, maskiner til opsugning af glykol og antioverisningsvæske, fjernelse af gummi, metal og dækrester på start- og landingsbaner.

Flad struktur

Maskinteknik har været på besøg og man skal kun være i virksomheden få øjeblikke, før man fornemmer den helt flade struktur, der hersker overalt i virksomheden. Udviklings- og eftersalgschef Michael Pape Hansen forklarer, at det ganske enkelt er en nødvendighed i en virksomhed af denne karakter.

- Kort sagt er der ikke to fejemaskiner, der er ens. Dels skal de bruges til noget forskelligt, og skal derfor også kunne løse vidt forskellige opgaver, dels har de entreprenører, der køber maskinerne også vidt forskellige præferencer og alt det, skal vi til at gå op i en højere enhed og samtidig skal alle være tilfredse. Alt det fordrer en utrolig stor viden og selvstændighed fra vore medarbejdere, siger Michael Pape.

Tæt samarbejde

Allerede under salget begynder et meget nøje samarbejde, for det er nemlig sådan, at også sælgeren har et stort praktisk og teknisk kendskab til det at bygge fejemaskiner. Her lyttes der til det, kunden vil have, og det udmønter sig i løsningsforslag, som er praktisk gennemførlige set i forhold til den lastbil, fejemaskinen skal bygges op omkring.

Arbejder uden facitliste

Konstruktion og design af fejemaskinen udføres ikke af højtuddannede ingeniører på en tegnestue, ej heller foregår det i et avanceret Cad-cam tegneprogram. Nej, det sker bogstavelig talt på selve værkstedsgulvet. De personer, der skal bygge fejemaskinen, tænker hele opbygningen igennem, og dermed er det smedene, mekanikerne, elektrikerne og de andre faggrupper der i fællesskab bliver enige om hvordan de rent praktisk vil bygge maskinen.

Når den del er overstået, udfærdiges en kort beskrivelse af hvilke ting maskinen skal kunne og hvad den skal udstyres med, og summen af det hele fylder typisk små tre A4 sider.

Mindsker produktionstiden

Det tætte og snævre arbejde betyder, at alle ved, hvad der skal ske senere i opbygningsprocessen. Respekten for andres arbejde er derved meget stor, og fører ofte til gode ideer, som kan forkorte arbejdsprocessen markant. Selv nævner Michael Pape, at man før i tiden brugte mellem 90 og 300 timer for at bygge og svejse en beholder sammen.

Én af folkene på værkstedsgulvet foreslog, at man i stedet for at fiksere de store pladedele med jigs og andet, tilføjede pladedelene et antal huller og tappe, som man bare passede sammen. Derved kunne man på én gang sikre sig, at alt sad rigtigt og i den rette position inden svejsningen. Ideen blev afprøvet, og Michael Pape fortæller videre, at tiden for opbygning af en beholder, konstant har ligget på 80 timer siden forslaget kom på bordet.

En slags genbrug

Meget af alt det der bruges er skåret ud på laser, og disse dele ligger fremme i kasser og i lange rækker på reoler. Michael Pape forklarer, at det er der en helt speciel grund til.

- Ved at have delene liggende fremme, kan smedene gå herud og få et overblik over det vi har. For det er tit, at en eller anden del, vi har på lager i forvejen, kan bruges. Ofte er der tale om at delen blot skal omforandres lidt, for at kunne bruges i en anden type opbygning end delen oprindeligt var tiltænkt. Det sparer tid, og ikke mindst penge, for derved skal vi ikke ud til en underleverandør for at få laserskåret en helt ny del, forklarer Michael Pape.

Fire værksteder klarer alt

Fabrikken er delt op i fire sektioner hvoraf den første er stedet, hvor tankene bygges op og efterfølgende svejses sammen. I komponentværkstedet bliver alt det, som man selv laver, produceret. Arbejdet i formontageværkstedet giver lidt sig selv og til slut ender maskinen i slutmontagen, for fejemaskinen gøres helt færdig. Alt det der har med elarbejde, pneumatik, hydraulik og montering af koste og andet foregår også på komponentværkstedet.

At der er tale om en flad struktur, kommer også til syne her, for der er kun én værkfører til tre værksteder. Også det faktum at man selv råder over elektrikere, som selv kan programmere Can-bus og styreboksenhederne, fortæller om det høje niveau, der befinder sig på værkstedsgulvet hos Beam.