Abonnementsartikel

Bendt Risom tog sejren hjem i Case Constructions europæriske rodeo-konkurrence.

PARIS - Det danske hold tog medaljer hjem i tre ud af fire discipliner og Bendt Risom fra Vildbjerg blev samlet vinder ved Case Constructions internationale rodeo-konkurrence i Paris, lørdag den 14. oktober. Sejren kom helt bag på Bendt Risom.

- Jeg kan ikke forstå det. Det er helt vildt, og jeg har gåsehud over hele kroppen. Jeg har arbejdet på det her i fire år. Jeg fik en andenplads i 2014 og sidste år, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere på dagen har det danske team - med teamleder Arne Nordestgaard, der er distriktschef for Case Construction hos S.D. Kjærsgaard A/S - nerver på, da teamet er i gang med den sidste af de fire konkurrence-discipliner. Arne Nordestgaard tager tid med stopur på sin telefon for at holde øje med, hvor godt hans team klarer sig.

Det er fuldstændig uvirkeligt. Jeg havde siddet og regner alle mine tider igennem, og kunne ikke få til at passe.

Bendt Risom

Samlet vinder

- Vi har trænet flere timer i går, så de er godt forberedte, men jeg sagt til dem, at klarer de sig godt, så er det træneren der får æren, og klarer de sig skidt, så er det deres egen skyld, siger Arne Nordestgaard og griner efterfølgende.

En klar plan

Udover teamlederen består det danske team i år af Tommy Brus Pedersen, Martin Vesti Thygesen og Bendt Risom. De kvalificerede sig i den indledende danske konkurrence i Roskilde til at repræsentere de rød-hvide farver i konkurrence mod 12 andre europæiske lande.

Case Construction Equipment afholder hvert år deres rodeo, hvor landenes teams konkurrerer i arbejde med forskellige Case maskiner, men i nogle opgaver, der ligger ud over hverdagens udfordringer. Det handler om præcision og hurtighed i de enkelte discipliner, men Arne Nordestgaard har, fra tidligere år som teamchef, en plan, der skal sikre dansk sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er en klar plan for, hvordan vi vinder. Jeg har sagt til dem, at de skal skynde sig langsomt. Man kan sagtens være hurtig, men hvis man får tidsstraf, kan det ende med, at man taber, siger Arne Nordestgaard.

Tidsstraf på banen

Dagens sidste disciplin for det danske team er præcisionskørsel på tid med en Case 621G-XT gummiged på en bane med halmballer og trafikkegler. Tommy Brus Pedersen kører en fejlfri runde, mens Bendt Risom får et minuts tidsstraf, da en af de fire papkasser på frontgrabben på gummigeden har rykket sig nogle få centimeter.

- Jeg kører godt fremad på banen, men da jeg sætter i bakgear kan jeg mærke en af kasserne på frontgrabben, der rykker sig, siger Bendt Risom.

Tidligere på dagen har teamet tæmmet en CX60C minigraver, en CX145D gravemaskine og en TV380 'skid-steer' minilæsser i tre andre discipliner.

Danskerne på sejrspodiet

Da alle tiderne for alle disciplinerne bliver lagt sammen, viser det sig, at Bendt Risom har det bedste gennemsnit og vinder årets rodeo. Han er overrasket over sejren, og tror ikke sine egne ører, da hans navn bliver råbt op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fuldstændig uvirkeligt. Jeg havde siddet og regner alle mine tider igennem, og kunne ikke få til at passe, siger Bendt Risom.

Inden han modtager pokalen for den samlede sejr, har Tommy Brus Pedersen været på scenen og modtage førstepræmier for to af dagens konkurrencediscipliner med minigraver og gummiged.

Sidste år vandt det danske hold præmien som bedste team, men den pris tager det svenske hold i år. Alt i alt er Arne Nordestgaard rigtig godt tilfreds med sit team.

- De har klaret sig fantastisk godt, og selvom jeg er træneren, kan jeg ikke tage hele æren, siger han.