Abonnementsartikel

Quantum styresystemet fra svenske SVAB er blevet opdateret, og indeholder nu en lang række nye og nyttige funktioner.

Produktionen af Quantum styresystemet begyndte i dette efterår, og den nye og tredje version er tilføjet adskillige nye funktioner og forbedringer.

Quantum pakken baserer sig på de grundlæggende funktioner, som nu yderligere er blevet udbygget og forbedret. Handler det eksempelvis om tiltrotatorstyrning, kan man via en app på telefonen få adgang til fjernsupport, manualer, status på styresystemet, indstillinger og opdateringer samt placering. Denne app downloades via iPhone App Store eller Android Play Butik. Men der er også nye ting som automatisk bremse, værktøjsgenkendelse og flere andre ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet har fået tilført en såkaldt automatisk bremse. Den sikrer til enhver tid, at gravemaskinen står helt stille, når der udføres gravearbejde. Dermed slipper man for at skulle træde på bremsepedalen, da systemet automatisk selv sørger for det.

Vi har lagt vægt på, at samle funktionerne i joysticket, og gøre det hele så ergonomisk korrekt som overhovedet muligt.

Adm. direktør Fredrik Eriksson

Svab

Rent konkret foregår det ved, at der foretages en blød afbremsning til fuld afbremsning indtil gravemaskinen står helt stille, og så kan der graves. Og systemet låser automatisk op, så snart gaspedalen aktiveres. Af sikkerhedsmæssige årsager er det lavet sådan, at systemet kun er aktivt, når maskinen er i det laveste gear.

Hjælpen er nær

For at gøre det hele så let som muligt - i det tilfælde der skulle opstå behov for hjælp til at foretage indstillinger eller få adgang til den nyeste software - kan Quantums fjernsupportfunktion bruges. Det kræver blot et opkald til den lokale forhandler eller direkte til den tekniske afdeling hos Svab. Når det er sket, oprettes en direkte forbindelse til maskinens software, og derved kan der gives hjælp her og nu.

Svab's direktør Fredrik Eriksson fortæller, at kernen i systemet er tiltrotator kontrollen, og dermed også joystickhåndtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har lagt vægt på, at samle funktionerne i joysticket, og gøre det hele så ergonomisk korrekt som overhovedet muligt. Det betyder i praksis, at man ikke behøver at flytte hænderne fra kontrollerne. Styringen foregår med rullerne i håndtagene, hvor venstre hånd drejer gravemaskinen, mens den højre får den til at bevæge sig enten fremad eller bagud, siger Frederik Eriksson.

Genkendelse og registrering

Navnet er Quantum Tool Recognition, og det er et system, som trådløst registrerer og identificerer skovle og andet værktøj. Systemet modtager automatisk oplysninger om hvilket værktøj, der er koblet på, og derefter indstilles de korrekte parametre for det pågældende værktøj sig ganske automatisk.

Denne funktion betyder også, at kan let man finde værktøjet på arbejdspladsen. Systemet tager også højde for, om det er er i brug andetsteds og hvor det rent faktisk er i brug.

Leica iCON geosystemet til gravemaskiner understøtter tiltrotator styresystemerne fra Svab fuldt og helt. Det gælder både for iXE2 og iXE3 systemerne, som henholdsvis er beregnet til gravning i 2- og 3D. Det betyder, at skovlens bevægelser kan ses og læses på skærmen via den MACS-software, der er indbygget i Svab.