Abonnementsartikel

Hovedstadens Letbane skal bygges hovedsageligt af CG Jensen, Aarsleff og Siemens. Otte udbud er blevet afgjort.

Sjællands første letbane er klar til at blive anlagt. Hovedstadens Letbane vil binde kommunerne langs Ring 3 sammen og gøre livet nemmere for 13-14 millioner passagerer om året. Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Fra Lyngby i nord til Ishøj i syd vil den 28 kilometer lange letbane gøre det markant nemmere at komme rundt i Storkøbenhavn. Letbanen binder således fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen på tværs, og skaber et sammenhængende trafiksystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbudsprocessen er nu afsluttet, og resultatet holder sig inden for det afsatte budget. Projektet er fordyret på enkelte af anlægskontrakterne, men dette modsvares af besparelser på finansieringsomkostningerne. Der vil fortsat være en reserve på 30 pct. af basisoverslaget ? altså et pænt stykke over de 10-20 procent, som EY anbefaler i deres gennemgang af risikoregister og reserver, skriver Hovedstadens Letbane.

- Vi har haft en meget konstruktiv dialog med tilbudsgiverne, og vi har opnået fornuftige priser. Vores udbudsstrategi om at udbyde strækningen i en række mindre pakker har bevirket, at flere selskaber har haft lyst og mulighed for at være med, og vi ser frem til den videre proces, fastslår Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Hovedstadens Letbane.

Det bliver tre danske selskaber, som kommer til at stå for selve anlægsarbejdet. Den 28 kilometer lange strækning er inddelt i fem anlægskontrakter, en kontrakt på leverance af tog og jernbaneinfrastruktur, mens der er en kontrakt på opførelsen af kontrol- og vedligeholdelsescentret samt en drifts- og vedligeholdelseskontrakt på Hovedstadens Letbane.

Udbudene er fordelt således:

Anlægsarbejde i Ishøj Kommune bliver M.J. Eriksson A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsarbejde i Vallensbæk, Brøndby og Glostrup Kommuner samt Lyngby-Taarbæk Kommune bliver Per Aarsleff A/S.

Anlægsarbejde i Rødovre, Gladsaxe og Herlev Kommuner, CG Jensen A/S, der også skal bygge et kontrol- og vedligeholdelsescenter

Transportsystem (tog og jernbaneinfrastruktur) skal leveres af et konsortium med Siemens A.G, Siemens A/S og Aarsleff Rail A/S

Drift og vedligeholdelse i 15 år er blevet vundet af Metro Service A/S