Abonnementsartikel

Den stærkt belastede motorvejsstrækning mellem Skanderborg og Aarhus bliver lidt atypisk udvidet indad og ikke udad.

Arkil gik i november i gang med rensning, udvidelse og nyetablering af regnvandbassiner langs motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus.

Kapaciteten i regnvandsbassinerne bliver udvidet, så man kan håndtere den øge mængde vand, som en større vejoverflade vil medføre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

15 kilometer af E45 bliver udvidet i løbet af i år. Det drejer sig om strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Nord.

Det er i store træk som alle andre steder. Men logistikken og tidspresset er den største udfordring.

Projektchef Bo Nielsen

Arkil

Den stærkt belastede strækning bliver udvidet fra to til tre spor i hver retning.

Hurtigt i gang

- Nødsporene er blevet forstærket henover efteråret, fordi trafikken bliver ledet derind, siger Bo Nielsen, Arkils projektchef på opgaven.

Midterrabatten på strækningen er bredere end normalt. Derfor har man valgt at udvide indad og ikke på motorvejens ydersider, som ellers er det mest almindelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er både fordele og ulemper forbundet med at bruge midterrabatten. Man har blandt andet kunnet komme hurtigere i gang med udvidelsen, fordi man ikke har skullet lave samme omfattende forundersøgelser og ikke mindst ekspropriering som andre steder. Der er selvsagt ingen private lodsejere i spil, når midterrabatten benyttes.

Udfordrende arbejdsplads

Arkil er en erfaren entreprenør i forbindelse med motorvejsanlæg. De har blandt andet i efteråret afsluttet etableringen af den senest åbnede strækning på Holstebromotorvejen.

Udvidelsen af E45 er dog en speciel størrelse. En af udfordringerne ved at udvide indad er, at få materialer, udstyr og så videre derind, for motorvejen bliver ikke lukket ned.

- Selve arbejdet er ikke vanskeligere end normalt. Det er i store træk som alle andre steder. Men logistikken og tidspresset er den største udfordring, siger Bo Nielsen og fortsætter:

- Trafikken skal køre hele tiden, og det skal være sikkert. Der bliver selvfølgelig spærret af mellem motorvejen og arbejdet, men vi laver nogle lommer, hvor lastbilerne kan komme ind, siger Bo Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag og frem til mandag er Arkil i gang med at etablere afspærringer og flytte trafikken ud mod højre i forhold til kørselsretningerne. Det medfører, at der i perioden kun er ét spor farbart i hver retning, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.