Abonnementsartikel

Pon Equipment kalder Cat 257D for en multifunktionsmaskine, der kan løse de fleste opgaver.

- Man kan vel sammenligne Cats multifunktionsmaskine med en schweizerkniv. Du får et utal af muligheder i én og samme maskine. Du kan vælge imellem en lang række af Cat-udstyr, som for eksempel betyder, at maskinen kan bruges til alt fra rydning af grene og buske til planering og anlæg af gang- og stiarealer, siger produktspecialist Poul Erik Mortensen fra Pon Equipment.

I stedet for at købe forskellige maskiner til forskellige formål, kan en entreprenør i stedet nøjes med én maskine, lyder det fra Cat-forhandleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Smal maskine

Søren Markussen og entreprenørvirksomheden Markussen Aps har netop købt en Cat Mulcher grenknuser til sin Cat 257D multifunktionsmaskine. Han havde grenknuseren på prøve en enkelt dag, og så var han overbevist.

- Vi kan nu tilbyde grenknusning af træer og buske på de steder, hvor en traktor ikke kan komme, fordi traktoren fylder for meget, eller fordi underlaget er for blødt. Maskinen har en bredde på 1,65 centimeter og kan køre de fleste steder, siger Søren Markussen.

12 forskellige modeller

Med Cat Box Blade kan entreprenøren eller anlægsgartneren bruge multifunktionsmaskinen til endnu flere opgaver.

- Den er velegnet til afretning på mindre veje, stier og grønne områder. Den giver dig mulighed for at løse flere opgaver med den samme maskine. Du kan implementere Box Bladen med 2D/3D maskinstyring, og du kan lave afretninger både frem og tilbage, fordi der er indbygget et dobbeltblad, siger Poul Erik Mortensen.

12 modeller fra 66 hestekræfter til 95 hestekræfter i vægtklassen fra 2500 kilogram til godt 5000 kilogram. Maskiner fås på både hjul og bånd.