Abonnementsartikel

Den danske bygge- og anlægsbranche er spændt hårdt for lige for tiden. Det sætter også sit præg på landinspektørerne, der mangler arbejdskraft.

Der er et udtalt problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft for landinspektører. Det mærker man tydeligt ved Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), der er barncheorganisation for landinspektørerne.

Søren Ladegaard Andersen er formand i foreningen, og han mener det er et udbredt problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det står klart, at der er en flaskehals med hensyn til nyuddannede landinspektører. Hos PLF har vi en målsætning om 100 uddannede per år og for at nå denne målsætning har vi igangsat en målrettet støtte til uddannelsen, i form af flere penge og ny faglitteratur, siger Søren Ladegaard Andersen.

Også hos Skel.dk går man glip af vækst, fordi man ikke kan finde arbejdskraft.

- Vi har rigtig travlt og vil med den rigtige arbejdskraft kunne fortsætte de seneste års positive takter. Det betyder, at vi i Skel.dk gerne skal ansætte i hvert fald 10-12 medarbejdere i løbet af 2018 for at kunne følge med. Som det ser ud lige nu med en nærmest ikke-eksisterende arbejdsløshed blandt landinspektører, kan det godt blive rigtig svært. Vi mangler simpelthen kvalificeret arbejdskraft. siger Michael Thomsen, der er direktør i Skel.dk.

I 2018 forventes der at blive uddannet 27 nye landinspektører i Danmark. Sidste år blev der uddannet 44 landinspektører og i 2016 var tallet nede på 23.

De tal er ifølge Michael Thomsen er alt for lave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever en kraftig stigning i efterspørgslen på vores ydelser både i det private og det offentlige. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, og det er også derfor vi synes det er så ærgerligt, at branchen mangler landinspektører. Der bliver simpelthen uddannet alt for få og det er noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt og arbejde på at få ændret.