Abonnementsartikel

I forbindelse med importen af Multihog redskabsbærere samt det første salg af en Mercedes Unimog i Danmark, har Gersvang Maskiner været ude for at se på redskaber til samme maskiner.

Efter i snart mange år at have fulgt firmaet Kugelmann's vinterredskaber intenst, har Gersvang Maskiner besluttet sig for at blive importør af deres saltspredere, sneplove, sneskrabere samt deres kombinerede græs,løv- og vertikalmaskine. Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Vi besøgte fabrikken i sidste uge og fik en oplevelse ud over det sædvanlige. Fabrikken fremstiller næsten 90 procent af samtlige komponenter selv og har en fantastisk produktionsmaskinpark lige fra laserskærere til store boreværker, siger Søren Gersvang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmet fra Kugelmann indeholder forskellige saltspredere lige fra de mindste 300- eller 600 liters 3-punktophængte maskiner, som Kugelmann kalder en-kammer saltspreder af den simple grund, at den næste række af 3-punktsophængte saltspredere er med dobbeltkammer.

Her er udvalget stort med størrelser fra 350 liter til 2300 liter. Dobbeltkammermaskiner giver kunden mulighed for at arbejde med 2 forskellige typer strømateriale på én gang. I alle maskiner føres saltet frem til spredetallerkenen ved hjælp af 1 eller 2 snegle i bunden af beholderen.

Også saltspredere for påbygning af redskabsbærere som for eksempel tihog findes som en-kammersaltspredere. De findes i alle størrelser mellem 200- og 1500 liter. To-kammer maskiner for Unimog og lastbiler findes i størrelser fra 400 til 7000 liter.

De udmærker sig ved et meget lavt tyngdepunkt, der sikrer en stabil kørsel selv i kurver. Fremføringssneglene på de store saltspredere er med 3 forskellige stigninger på vindingerne. De to første stigninger sikrer en perfekt dossering frem til

spredetallerkenen, medens den 3. stigning gør materialet løst og let. Det er også muligt at påbygge saltvandsanlæg og arbejde med befugtet salt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styringen af saltningen foregår gennem den elektriske styring K-Tronic 2, der muliggør trinløs indstilling af spredebredde, asymmetrisk spredebredde samt evt. blanding af forskellige strøtyper. Ligeledes kan K-Tronic 2 opsamle data til senere forarbejdning i softwaresystemer fra forskellige leverandører.

Kugelmann's v-plove fås i 2 forskellige udgaver - lette eller kraftige. Bredder ligger mellem 140- og 240 cm, så udvalget er stort. Specielt fremstillede skær sikrer, at der ikke spildes sne mellem skærene.

Også sneskrabere fås i 2 forskellige robuste udgaver. Bredder ligger mellem 140- og 240 cm. Det er muligt at få både egenproducerede stål- og vulkulanskær til begge typer. Derudover kan også tilbydes de specielle langtidsholdbare skær fra Küper, som Gersvang Maskiner selv importerer fra Tyskland.

Græs, løv- og vertikalmaskinen fra Kugelmann kaldes Komet. Som det fremgår er det en 3 i 1 maskine, der ved hjælp af udskiftning af rotoren, kan feje, klippe græs, samle løv eller vertikutere. Høj- og lavtip muliggør aflæsning under alle former og i kassen er yderligere indbygget et skubbesystem, der gør at alt materiale aflæsses. Intet bliver "hængende".