Abonnementsartikel

CNH Industrial fik en omsætningsfremgang på 17 procent i første kvartal, og overskuddet efter skat steg 271 procent sammenlignet med første kvartal 2017.

Omsætningen i industrikoncernen CNH Industrial blev 6,8 milliarder dollar i førstekvartal 2018. Det er en fremgang på 17 procent i forhold til samme kvartal i 2017.

Også overskuddet steg betydeligt. Før skat og overskudsandele fra ikke-konsoliderede datterselskaber blev resultatet 246 millioner dollar mod 79 millioner dollar i samme kvartal i 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og efter skat steg overskuddet fra 55 millioner dollar i første kvartal 2017 til 204 millioner dollar i første kvartal 2018.

CNH Industrial står blandt andet bag produktionen af landbrugsmaskiner af mærkerne Case IH og New Holland samt Kongskildes landbrugsredskaber.

CNH forklarer selv den markante fremgang med betydelige bidrag fra alle forretningsområder.

Entreprenørmaskiner

CNH's forretningsområde inden for entreprenørmaskiner viser en ganske betydelig fremgang i første kvartal. Salget steg 36 procent sammenlignet med første kvartal 2017.

Det er ifølge CNH et resultat af en solid efterspørgselsstigning på verdensmarkedet samt øgede markedsandele på de fleste markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtjeningen før skat balancerede omkring nukl i første kvartal mod et undrskud på 31 milliner dollar i samme kvartal i 2017.

Fremgangen tilskrives større efterspørgsel fra slutbrugere kombineret med en produktionsfremgang på 30 procent. Også prissætningen angives som favorabel. Og ordrebogen rummer 20 procent flere ordrer end på samme tidspunkt sidste år.

Landbrugsmaskiner

Ser man alene på omsætningen inden for forretningsområdet landbrugsmaskiner, indkasserede CNH en omsætningsfremgang på 15 procent i kraft af et betydeligt større salg og en positiv prisudvikling sammenlignet med første kvartal i 2017. CNH konstaterer, at fremgangen er opnået i et generelt stillestående verdensmarked dog med stigende efterspørgsel i Asien og Pasific-området og faldende efterspørgsel efter landbrugsmaskiner i Latinamerika.

Indtjeningen før skat på landbrugsmaskin-forretningen blev 186 millioner dollar i første kvartal mod 115 millioner dollar i samme kvartal i 2017.

CNH forklarer fremgangen med et godt salg af antal enheder samt et bedre produktmiks og højere produktionsniveau, der matcher efterspørgslen samt et afbalanceret lager af brugte maskiner hos forhandlerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transmissioner

Produktionen af transmissioner resulterede I en omsætningsfremgang på 19 procent I første kvartal og gav en indtjening på 95 millioner dollar før skat, hvilket er en fremgang på 21 millioner dollar sammenlignet med første kvartal 2017.