Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

130 tons Liebherr klar til at tage slæbet i grusgraven

31. aug. 2020 | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Roskilde Sten & Grus har udvidet parken af slæbeskovlsmaskiner

Del artiklen:

Der er gang i råstofferne i Roskilde. Og når der skal materialer ud af grusgraven hos Roskilde Sten & Grus, skal nogen jo tage slæbet. Det påtager yngste, men absolut ikke mindste medlem af maskinparken sig. En Liebherr HS 8130.1 slæbeskovlsmaskine, som får badevægten til at rulle med øjnene helt op til 130 tons.  Så er der også taget højde for, at der hænger 33,8 tons stabiliserende kontravægt på maskinens bagende.

”Vi havde to slæbeskovlsmaskiner i forvejen, men manglede en. Så vi hørte på en Liebherr og en maskine af et andet mærke. Men det blev Liebherr, der blev den foretrukne. Vi har store forventninger til, at vi kan spare virkelig meget på brændstofforbruget på den nye Liebherr i forhold til de ældre maskiner”, siger produktionschef Kim W. Østergaard hos Roskilde Sten & Grus.


Første i Danmark

Hos den danske Liebherr-importør, Johs. Møllers Maskiner A/S, er salgsdirektør Leif Rudebeck Petersen, overbevist om, at Kim W. Østergaard ikke bliver skuffet.

”Den nye HS 8130.1 er funklende ny med en motor på ikke færre end 775 hestekræfter og den første i Danmark med Stage 5-motor, som naturligvis opfylder de nyeste miljøkrav om lav emission. Brændstofmæssigt har Liebherr altid været i front med meget lavt forbrug. Roskilde Sten & Grus kommer formentlig til at bruge blot 30 til 35 liter i timen. Det er omkring halvdelen af, hvad mange ældre maskiner konsumerer”, siger Leif Rudebeck Petersen.

Der er også garanti for aktivitet i grusgraven, når kæmpen begynder at røre på sig med 32 meter udlægger. Skovlen har et rumindhold på 4,5 kubikmeter.


244 tons

Den 130 tons tunge slæbeskovlsmaskine er i øvrigt ikke det eneste store Liebherr-grej, der er kørt fra Johs. Møllers Maskiner til Roskilde Grusgrav på det seneste. Råstofvirksomheden har også forsynet sig med to nye gummigeder og en ny gravemaskine. Alle i sværvægtsklassen.

”Vi har netop fået en ny L 586 XPower gummiged. Sådan en havde Johs. Møllers Maskiner allerede leveret til os i forvejen, og den kørte supergodt. Derfor besluttede vi at købe en mere, som nu erstatter en ældre gummiged af et andet mærke. Vi har i alt 11 gummigeder, og Liebherr-maskinerne holder sig på et gennemsnitligt dieselforbrug på 18,6 liter i timen. Det er rigtig godt”, siger Kim W. Østergaard.

Produktionschefen har tillige taget imod en ny Liebherr R 956 Litronic gravemaskine.

Hver af gummigederne vejer 32 tons, mens gravemaskinen godt og vel runder de 50 tons. Dermed har Liebherr-importøren inden for kort tid leveret i omegnen af 250 tons nye maskiner til Roskilde Sten & Grus.  



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame