Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

McCloskey lancerer neddelere med eksperthjælp fra Horsens

16. nov. 2020 | Indrykket af Scantruck A/S

Den irsk-canadiske kæmpe øger produktporteføljen og sætter også tænderne i blødere materialer

Del artiklen:

I forvejen er den irsk-canadiske McCloskey blandt de toneangivende producenter af både knusere, sortereanlæg og transportører. Nu sætter kæmpen også tænderne i blødere materialer end beton, granit, asfalt og andre af de hårde, der knuses og sorteres til ny anvendelse i betonproduktion eller som vejfyld. McCloskey har lanceret den første maskine i en ny produktlinje af neddelere.

”I første omgang laver fabrikken én model, VTS95, som er en langsomtgående, og dermed grovædende mobil neddeler til alle former for træaffald, tagpap, plastic og alt muligt andet, der skal omdannes til biomasse. Den er meget velkommen i sortimentet. Der neddeles mere og mere rundt omkring af både private virksomheder og naturligvis ikke mindst på kommunale pladser, hvor gamle møbler, trærødder og meget andet forvandles til biomasse”, forklarer produktchef Morten Gren Pedersen hos Scantruck A/S, som er dansk McCloskey-importør.


Allerede forespørgsler

”Der har virkelig manglet en neddeler i McCloskey-sortimentet, som ellers rummer mobilsigter, tromlesorterere, alle typer knusere, transportørere og vaskeanlæg til grus- og stenmaterialer. Jeg forudser, at fabrikken i første omgang udvider neddeler-linjen med en lidt mindre model, som der vil være et godt marked for i Danmark. Men vi har allerede forespørgsler, der viser interesse også for VTS95, som er konstrueret til at neddele næsten enhver form for materialer, og som har høj kapacitet”, siger Morten Gren Pedersen.

Lanceringen af den nye produktlinje sker med helt afgørende eksperthjælp fra Horsens. Her ligger virksomheden Metso Waste som en del af den internationale Metso-koncern, som i 2019 overtog McCloskey.


Udviklet i Horsens

”Metso og McCloskey kører fortsat som to separate virksomheder. McCloskey er kørt stort set uændret videre med de kendte maskiner og fortsat udvikling af nye. McCloskey har dog skiftet leverandør af indmaden i kegleknuserne, hvor det nu er Metso, der leverer. Metso kvitterer ved blandt andet at få McCloskey til at producere sine sortere”, fortæller produktchef Morten Gren Pedersen hos Scantruck.

Og så har koncernen altså også valgt at lade Metso Waste i Horsens om udviklingen af de nye neddelere. En disciplin, som Metso Danmark har været eksperter i, siden firmaet på Vejlevej hed M&J efter Møller og Jochumsen, som grundlagde virksomheden i 1857.


 Asynkrone knive

Neddeleren McCloskey VTS95 er udstyret med et kraftigt skærebord med otte barske Samurai-knive. De roterende knive på dobbelte aksler kører asynkront i begge retninger. Det sikrer, at input-materialet konstant bevæger sig for at hindre ophobning og samtidig maksimere neddelingseffektiviteten.

Maskinen har flere programmer til forskellige former for neddeling og kan blandt andet lave tovejs neddeling med fuldt drejningsmoment.

Cat har leveret motorkraften i form af en 540 hk Stage V-motor, som altså opfylder de nyeste miljøkrav.

Afhængig af materialet, neddeleren fodres med, har den en kapacitet på op til 110 tons i timen. Den mobile grovæder vejer 35 tons.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame