Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Ældste Liebherr - fra skrot til udstillingsgenstand

25. nov. 2020 | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

LSL 1500 hjullæsser-prototype fra begyndelsen af 1960’erne er totalrestaureret og har fået en ny tilværelse på Liebherr-fabrikken

Del artiklen:

Næsten 60 år efter, at den så dagens lys for første gang, er den ældste eksisterende Liebherr-hjullæsser kommet til ny ære og værdighed på Liebherr-fabrikken i Bischofshofen i Østrig. Her er skrot nu forvandlet til en smuk udstillingsgenstand og samtidig et vidnesbyrd om seks årtiers udvikling.

Liebherr har investeret omkring 650 arbejdstimer i restaureringen af den gamle gummiged. Den var i aktiv tjeneste i over 40 år indtil begyndelsen af det nye årtusinde. 

Maskinen er det eneste tilbageværende eksemplar af en serie på blot fem maskiner og altså den ældste bevarede Liebherr-læssemaskine, der findes. Og den nåede at leve et rigt liv som aktiv læssemaskine. Efter et par år i en grusgrav i Biberach-området i det sydvestligste Tyskland, rykkede maskinen et par hundrede kilometer mod øst til logistikvirksomheden Fried-Sped koncernen i Ummendorf. Her tog LSL 1500’eren sin tørn i en årrække, indtil Liebherr hentede den hjem og lagde den nu pensionerede hjullæsser til opbevaring.

I 2019 besluttede Liebherr-Werk Bischofshofen så at gendanne den historiske prototype. Noget af et projekt, da tidens tand med specielt rust- og frostskader havde sat præg på veteranen. Restaureringen gik i gang i foråret 2020, da hjullæssereksperterne gav sig i kast med at renovere hver enkelt del af LSL 1500 helt ned til den mindste skrue. 

10 tons med 108 hk

Allerede i 1950’erne eksperimenterede Liebherr med hjullæssere. Dengang en maskintype, der var i det absolut første stadie. I begyndelsen af 1960’erne skabte Liebherr en pålidelig prototype med den omkring ti tons tunge LSL 1500, som havde 108 hestekræfter. De fem maskiner i LSL 1500-serien havde en stiv ramme og hydraulisk understøttet baghjulsstyring. Noget ganske luksuriøst for tiden. Lasttransmissionen blev opnået med en momentomformer og firehjulstræk, som dog kunne slås fra.

Med ny kinematik havde maskinen en læssehøjde på omkring tre meter. I dårligt vejr havde maskinføreren mulighed for at montere et regnslag med indsyede vinduer, og der var tillige mulighed for at varme den ellers åbne førerplatform op. Intet under, at Liebherr med stor stolthed beskrev den nye LSL 1500 med ”Nyt design baseret på mange års erfaring med konstruktion af entreprenørmaskiner”.   

_________________

Billedtekster:

1.

Fortid møder nutid. En ny Liebherr L 514 hilser ærbødigt på den ældste bevarede Liebherr-læssemaskine, LSL 1500, som nu er totalrenoveret og pryder fabrikken i Bischofshofen.

2.

LSL 1500 blev hentet hjem til Liebherr-fabrikken for en del år siden og lagt til opbevaring, indtil læssemaskine-eksperterne gav sig kast med renoveringen i dette forår.

3.

Alle 108 hestekræfter fik lov til at arbejde, da Liebherr LSL 1500 blev gennemtestet i 1962. 




OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame