Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Fast arbejde for ny dozer med nyt stort naturanlæg

16. dec. 2020 | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

DMG – Dansk Miljø og Genbrug laver grøn natur med vilde planter i stedet for støjvold med Danmarks første Liebherr PR736 G8-dozer ved Nykøbing Falster

Del artiklen:

Maskinfører Poul Andersen er ikke i tvivl om, hvor han skal køre hen om morgenen for at tage fat på dagens dont. De næste tre år skal han til lokaliteten Kristiansmindegaardene ved Nykøbing Falster Omfartsvej. Her står hans faste arbejdsplads til engang i 2023: Danmarks første Liebherr PR736-dozer i den nye G8-serie. Opgaven: Flytningen af store mængder jord til noget, der ikke fik myndighedernes godkendelse som støjvold og derfor blev opgraderet helt i tidens ånd. Nu laves der i stedet et smukt anlæg med grøn natur og vilde planter.

Den lange forhøjning langs den trafikerede omfartsvej bliver selv base for en række mindre forhøjninger, som skaber et kuperet terræn. Nederst dozer Poul Andersen og Liebherr-maskinen kategori 2- og 3-jord sammen til et godt fundament for kategori 1-jord øverst. Derefter er der klar til de vilde blomster og planter, som igen forventes at skabe et rigt dyreliv.


Populær dozer-klasse

Det var langt fra noget tilfælde, at entreprenørvirksomheden DMG – Dansk Miljø og Genbrug i Slagelse tog fat i Liebherr-importøren Johs. Møllers Maskiner A/S, da maskinkraften skulle på plads til det store jord-projekt på Falster. Dels har virksomheden erfaring fra to tidligere Liebherr-dozere og i øvrigt en række andre Liebherr-entreprenørmaskiner. Dels er netop PR736 G8’eren i den dozer-klasse, der suverænt sælges flest af i Danmark. 

”Der er tale om en hydrostatisk dozer med markedets laveste brændstofforbrug. I de første 800 timer har DMG – Dansk Miljø og Genbrug ligget på et forbrug på blot 21,6 liter i timen”, fortæller salgschef Michael Jørgensen hos Johs. Møllers Maskiner A/S.

”Liebherr har opdateret maskinen på en række områder i forhold til forgængeren. En markant ændring er, at mellemgearet helt er fjernet. Konstruktørerne har monteret nye ophæng i kabinen og ved køregearene. Det minimerer støjen fra det hydrostatiske system”, forklarer Michael Jørgensen.

Liebherr-motoren med 217 hk er af nyeste Stage V-generation, og maskinen har opdateret styring og display. Til at finregulere er PR736 G8 udstyret med standard Slope Assist, og maskinen har Liebherrs eget Definition Grade-system med standard 2D GPS-system. Den kan i øvrigt leveres enten forberedt for, eller med komplet anlæg fra Topcon, Leica eller Trimble.


Ramt af lyn

Den nye dozer har fundet plads i DMGs maskinpark i stedet for en anden Liebherr-dozer, som blev sat ud af spillet af naturens kræfter. Den blev ramt af et lyn så kraftigt, at det gik ud over al maskinens elektronik. I stedet for en omfattende reparation, valgte Slagelse-selskabet altså en ny dozer. Tilmed Danmarks første eksemplar fra den nye G8-serie.

”Vi er ganske godt forsynet med Liebherr-maskiner. Foruden den nye dozer, har vi fire gravemaskiner og to gummihjulslæssere”, fortæller driftsleder Magnus Jensen-Maar hos DMG – Dansk Miljø og Genbrug.

Firmaet er med i front, når det gælder jordhåndtering på Sjælland og øerne. DMG har seks grusgrave på Sjælland og tillige miljøpladser med karteringsjord og knusning af beton i Næstved, Sorø og Roskilde. 


1.

Maskinfører Poul Andersen (til venstre) får en snak med driftslederne Magnus Jensen-Maar (til højre) og Thomas Dunager ved den nye Liebherr-dozer.

2.

Den kommer ikke sovende til det, Liebherr 736 G8 Litronic-dozeren. Indtil 2023 er der fast arbejde med etableringen af Nykøbing Falster Naturanlæg.

3.

DMG – Dansk Miljø og Genbrug forventer at tilføre i omegnen af 360.000 tons jord, før det nye naturanlæg kan beplantes med vilde blomster og planter og insekter og smådyr kan bolte sig på det, der samtidig får funktion som støjvold.

4.

Poul Andersen klar til at entre Liebherr-dozeren og tage fat på dagens dont med flytning af store mængder jord.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame