Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Intelligent power til kæmpe havneudvidelse på Lindø

2. jan. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

Ny 23 tons Komatsu-dozer skubber gigantiske mængder jord, grus og granit til 400.000 kvadratmeter nyt havneområde

Del artiklen:

Store og tunge opgaver kræver stort og kraftigt grej. Derfor er den seneste nyerhvervelse til maskinparken hos Bøsøre Entreprenør & Udlejning særdeles velvalgt som en del af materiellet, der sørger for ikke mindre end 400.000 kvadratmeter nyt havneareal med en kilometer ny kaj til Danmarks tredjestørste havn, Lindø Port of Odense. En 23 tons tung Komatsu D65PXI-18 dozer med intelligent maskinstyring slipper sine 220 hestekræfter løs og skubber kæmpemæssige mængder materialer på plads til de nye tider for den vækstende havn.

Dozeren er den ene af to, som Bøsøre Entreprenør & Udlejning har fået leveret fra Komatsu-importøren Scantruck A/S. Den anden er den lidt mindre 20 tons model D61PXI-24, som ankom til det sydøstfynske udlejningsfirma lidt tidligere. De to Komatsu’er er samtidig dozer-debut for virksomheden.

”Vi har efterspørgsel på dozere, og valget kom til at stå mellem tre mærker. Distriktschef Carsten Frederiksen hos Scantruck kunne levere hurtigt, firmaet var nemt at handle med, og tingene fungerede bare. Så det blev Komatsu-dozere fra Scantruck. Først D61’eren, hvorefter det viste sig, at der også var efterspørgsel på en lidt større maskine. Så fulgte D65’eren efter”, forklarer direktør Martin Hansen hos Bøsøre Entreprenør & Udlejning.


Maskiner med lidt ekstra

”Når vi køber dozere med intelligent maskinstyring, er det fordi, vi gerne vil tilbyde maskiner med lidt ekstra. På mange af vores maskiner er der mere udstyr, end man ellers ser på udlejningsmaskiner. Når en entreprenør skal sikre sig dygtige piloter i maskinerne, kræver det naturligvis optimale arbejdsforhold. En stor entreprenørmaskine er en arbejdsplads for maskinføreren en hel dag. Derfor skal den også være behagelig at arbejde i”, fastslår Martin Hansen.

Ofte lejes de store maskiner ud med fører, og Bøsøre Entreprenør & Udlejning har 10-15 erfarne maskinførere at trække på. Dels faste folk og dels indlejede, som kender firmaet og maskinerne godt. Begge de to nye Komatsu-dozere er lejet ud uden fører. Det sker ofte, når det er store entreprenørfirmaer med egne maskinførere på lønningslisten, der lejer.


Start i en krisetid

Martin Hansen startede i øvrigt Bøsøre Entreprenør & Udlejning med en enkelt maskinfører og en enkelt gravemaskine. Maskinføreren var ham selv, og han valgte januar 2009 lige præcis i finanskrisen til at skyde sit firma i gang. Det skete ud fra devisen, at kunne et nyt firma klare sig i den værst tænkelige krisetid, så kunne det ikke gå helt galt.

Det er jordentreprenøren BM Bogense, der har lejet den nye, intelligente dozer til arbejdet på havneudvidelsen på Lindø. Firmaet klarer det tunge jordarbejde for Züblin A/S, som har totalentreprisen sammen med Luxembourg-selskabet Jan de Nul Group i et joint venture. Totalt er der tale om en tjans til 350 millioner kroner.

Det 400.000 kvadratmeter nye havneområde og den nye kaj på en kilometer får et specielt heavy load-område til udskibning af specielt tunge elementer, som blandt andet havvindmøller.


Billedtekster:

1. Klar til at skubbe jord, grus og granit i store mængder rundt til etablering af 400.000 nye kvadratmeter havneareal på Lindø. Den 23 tons tunge Komatsu D65PXI-18 er en af stjernerne i Komatsus program af dozere født med intelligent maskinstyring.

2. Den nye D65PXI-18 har startet sin nye tilværelse hos Bøsøre Entreprenør & Udlejning med en omfattende tjans på Lindø.

3. 23 tons ny Komatsu med integreret intelligent maskinstyring yder sit bidrag til at sikre plads til yderligere vækst for Lindø Port of Odense A/S. Bøsøre Entreprenør & Udlejning satser på at tilbyde maskiner med ”lidt ekstra”.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame