Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

GSV køber højt og stort ind af bæredygtige maskiner

15. mar. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

Mulighed for el-drift med både store teleskoplæssere og bæltelifte

Del artiklen:

Det koster at fokusere på grøn omstilling. Omkring årsskiftet sendte Danmarks største udlejningsvirksomhed, GSV A/S, ordrer afsted på bæredygtige maskiner og materiel for et trecifret millionbeløb. Men det betaler sig også, for den grønne bevidsthed om bæredygtighed, miljø og sikkerhed vokser konstant hos firmaets kunder og i entreprenørbranchen i det hele taget.

”Vi tænker virkelig grønt og bæredygtigt. Fra 1. januar har al strøm, vi køber i alle vores afdelinger været baseret på vind- eller vand-energi. En stadig stigende andel af vores udlejningsflåde består af maskiner og materiel, der enten kører rent på el, eller er hybrider med mulighed for at skifte fra brændstof til el-drift”, fortæller indkøbsdirektør Henrik B. Christensen hos GSV.

Blandt de seneste grønne nyanskaffelser er fem maskiner fra Danmarks største maskinfirma, Scantruck A/S. Tre af dem er italienske Platform Basket-bæltelifte, hvor to kan køre på benzin eller skifte over til batteridrift. Den største af det nye bælte-trekløver vil typisk køre ind på en byggeplads med dieselmotoren i gang, hvorefter den går direkte på el-nettet, når den er på plads.


Store teleskoplæssere til strøm

Tilsvarende gælder for GSV’s to nye, store Manitou MRT2550P+ rotationsteleskoplæssere, hvor udlejningsvirksomheden har suppleret med indkøb af Bi-Energy systemer til begge maskiner. Manitou er verdens førende producent af teleskoplæssere, og for kort tid siden lancerede den franske fabrik Bi-Energy, som er en el-motor, der kan tage over i stedet for dieselmotoren.

”En rotationslæsser køres som regel ind på en byggeplads ved hjælp af brændstofmotoren. Men derefter kommer maskinen i rigtig mange tilfælde til at fungere som en kran, der ikke skal flyttes ret meget. Derfor bliver der tale om en stationær maskine, og så er det bedre at slå over på el-motoren og køre direkte på strømnettet”, forklarer Henrik B. Christensen.

”GSV er i øvrigt først i Danmark til at anskaffe Bi-Energy strømpakker til de store rotationsteleskoplæssere, men det falder helt i tråd med vores fokus på grøn omstilling. Vi er også meget bevidste om at, vi klart øger sikkerheden i arbejdssituationerne ved, at maskinerne kører med tavse el-motorer i stedet for klassiske, larmende diesel- eller benzinmotorer. Det siger sig selv, at folkene, der arbejder med og ved maskinerne, kan kommunikere meget nemmere og langt mere sikkert, når de kan høre hinanden tydeligt og i øvrigt kan høre, hvad der foregår omkring dem”, siger Henrik B. Christensen.

 

Mere og mere elektrisk

Hos Scantruck A/S, som er importør og forhandler af både Platform Basket-liftene og det store sortiment af Manitou-teleskoplæssere, glæder produktmanager Lasse Weber sig over, at begge maskinproducenter er på forkant med udviklingen til morgendagens miljøbevidste materiel.

”Bi-Energy er maskinbranchens udgave af plugin-bilerne, og der er ingen tvivl om, at mere og mere bliver elektrisk. Bælteliftene fra Platform Basket fås både med kombinationen benzin- eller dieselmotor plus elektrisk power direkte med 230 Volt fra nettet, med brændstofmotor plus batteridrift, og som ren elektrisk lift til såvel batteri som net-drift”, forklarer han.

”På langt sigt tror jeg, at det bliver maskiner til både batteri og 230 Volt. Men et stykke tid vil mange nok foretrække kombinationen med brændstofmotor og enten batteri eller et stik til el-nettet. Som Henrik B. Christensen hos GSV rigtigt siger, giver det nogle muligheder for at manøvrere maskinerne på plads på arbejdsstederne og derefter slå over på strøm”, siger Lasse Weber.


Opløftende entré

Med løftehøjde på næsten 25 meter ligger GSV’s to nye Manitou MRT2550P+ i den store ende af det franske rotationsteleskoplæsser-program. Rækkevidden er 21,4 meter, og maskinerne har en kapacitet på op til fem tons.

Scantruck fik agenturet for Platform Basket-bælteliftene sidste år, og de italienske maskiner har på alle måder gjort en opløftende entré i Danmark. Yderst beskeden bredde kendetegner alle Platform Basket-modellerne, som får en ganske betragtelig stabilitet med de lange edderkop-ben. Foruden de respektive modelbetegnelser, hedder alle de bæltedrevne bomlifte da også ”Spider” – ”Edderkop”.

GSV har valgt tre lifte, der ligger næsten som trip-trap-træsko i det italienske sortiment. 1890 ED giver en arbejdshøjde på 17,6 meter og mulighed for 200 kg i kurven. 2210 ED giver mulighed for at arbejde i 21,7 meters højde og har kapacitet til 230 kg. Den største af det nye GSV-trekløver, 2714 STD, kan hæve mandskab og grej i kurven op i godt og vel 27 meters højde, og også her er der kapacitet til 230 kg.


Billedtekster:

1. Indkøbsdirektør Henrik B. Christensen har købt både højt og stort ind af nye maskiner. Tre styk Platform Basket Spider-bæltelifte og to styk Manitou rotationsteleskoplæssere. Alle med fokus på bæredygtighed, miljø og sikkerhed.

2. Manitous nye Bi-Energy system giver MRT-rotationsteleskoplæsserne mulighed for at køre ind på en byggeplads ved hjælp af dieselmotoren og derefter blive optimalt miljørigtige på el-drift. GSV’s indkøbsdirektør Henrik B. Christensen er klar med strømforsyningen.

3. n af GSV’s nye Manitou MRT2550P+ rotationsteleskoplæssere er kørt på plads med dieselmotoren og klar til at skifte over til el.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame