Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Providers køber sin første Platform Basket Spider lift

22. mar. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

Med en Spider 15.75 STD fra Scantruck kan udlejningsfirmaet Providers nu tilbyde en hybrid lift, som henvender sig til mange faggrupper.

Del artiklen:

Med investeringen i en Spider 15.75 STD fra Scantruck kan udlejningsfirmaet Providers nu tilbyde en hybrid lift, som henvender sig til mange faggrupper.

Sidste sommer præsenterede Scantruck A/S en import- og salgsaftale med den italienske liftproducent Platform Basket. Aftalen lukkede et hul i Scantrucks i forvejen omfattende liftprogram, og modtagelsen har affødt positive reaktioner fra det danske marked.

Hos udlejningsfirmaet Providers ApS har de sat alvor bag interessen og investeret i en af de italienske bæltedrevne bomlifte. Således blev en fabriksny Platform Basket Spider 15.75 STD leveret hos Providers afdeling ved Aalborg i december.

- For os som udlejningsfirma er en god maskine, en maskine som kunderne efterspørger. Kan vi se, der er et marked og en efterspørgsel for en bestemt type maskine, giver det mening for os at investere. Det er blandt andet derfor, vi har investeret i denne Platform Basket Spider, siger Tue Carlsen, udlejningskonsulent i Providers ApS.


Valgt hybridversion

Med en arbejdshøjde på 15 meter, en rækkevidde på 7,4 meter og en kapacitet på 200 kg er Spider 15.75 STD en effektiv hjælper for malere, murere og andre håndværksgrupper, der skal arbejde i højden, og sammen med private kunder er det også de målgrupper, som Providers rækker ud til.

- Vi har haft konkrete efterspørgsler på denne type lifte, og vi ser også i markedet en stigende efterspørgsel på denne type. Liftmarkedet er under gevaldig udvikling, og for at vi netop kan tilbyde vores kunder flere muligheder, har vi investeret i denne lift for at kunne udfylde et hul i vores udlejningsportefølje på liftsiden.

- Med Platform Basket Spider 15.75 STD kan vi tilbyde både private og erhvervskunder en trailerlift, der - når den er fremme - er 100 procent selvkørende og uden problemer kommer ind på byggepladser, i private haver, baggårde m.m. på grund af sin beskedne bredde på bare 78 cm i transporttilstand. Endnu en unik fordel er, at vi har købt liften i en hybridversion, hvor man nemt kan skifte mellem benzinmotor og el-drift, hvilket også giver vores kunder en stor driftsmæssig fordel, siger Tue Carlsen.

 

Simpel at anvende

Siden etableringen i 2015 har Providers udlejet entreprenørmaskiner og -udstyr, og Scantruck har været med hele vejen. Alt fra et tons minigravere til store roterbare teleskoplæssere kan lejes gennem det nordjyske firma, der som noget af det første for seks år siden investerede i to Komatsu minigravere og en Mustang minilæsser hos Scantruck.

I dag er der på den gode side af 100 maskiner i udlejningsporteføljen, og siden selskabet start er de vækstet til at levere maskiner i hele landet.

- Vores private kunder lejer måske kun nogle få dage, men til entreprenører udlejer vi i stor stil i alt fra en måned til flere måneder. Konkret på den nye Spider er der flere private, som har ringet og efterspurgt denne lift, end der har været firmaer. Vores erhvervskunder har endnu ikke fået øjnene op for, at vi kan levere denne type lift. Det er jeg nu ved at lave om på, siger Tue Carlsen.

- Det er et uudnyttet potentiale i lifttypen overfor alle virksomheder, der ikke selv vil ud og investere i lifte. Det er en simpel maskine at bruge. Man behøver ikke være ingeniør for at stille liften op. Den klarer det hele selv, og vi er selvfølgelig også behjælpelig med at vejlede, tilføjer Tue Carlsen.

Efter handlen med Scantruck kan Providers nu tilbyde sine kunder en lift, som kunderne selv kan transportere, og hvor dimensionerne ikke sætter begrænsninger for liftens fremkommelighed og fleksibilitet. Liften er blot 78 centimeter bred, når den er klappet helt sammen.

- Vi har handlet med Scantruck fra dag ét. Blandt andet flere Manitou, Mustang og Komatsu maskiner. Vi er rigtig glade for samarbejdet og føler os i trygge hænder, siger Tue Carlsen.


Billedtekster:

1. Udlejningsfirmaet Providers ApS har som nogle af de første i Danmark købt en Platform Basket Spider 15.75 STD lift hos Scantruck. 

2. Udlejningskonsulent Tue Carlsen, Providers ApS får allerede henvendelser fra private kunder, og nu skal han også have lifte præsenteret for deres erhvervskunder.

3. Liften er en hybrid, som er udstyret med en Honda benzinmotor, men den kan hurtigt kobles til en strømkilde og arbejde emissionsfrit.

4. Spider 15.75 STD er en meget brugervenlig lift, som guider en gennem opstillingen og sikrer den optimale sikkerhed.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame