Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

61 + 65 = 71 i Komatsus nye dozer-regnestykke

2. maj. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

De bedste kvaliteter fra D61 og D65 er kombineret i den nye 24 tons D71PXi-24

Del artiklen:

Der er intet i vejen med regne-evnerne, selv om den japanske maskin-gigant Komatsu får 61 plus 65 til at give 71. Sådan er det bare, når ingeniørerne og konstruktørerne kigger på de bedste kvaliteter i to klassiske dozere og så laver en ny med det bedste fra to. 

Det er den traditionelle Komatsu-dozer D65 og den alsidige D61, der har lagt gener til den nye i familien, Komatsu D71PXi-24. 

”Komatsu har forenet produktiviteten fra den velkendte D65PX og funktionaliteten fra den alsidige D61PX med lav motorhjelm og hydrostatisk transmission”, forklarer produktchef Kasper Vissing hos Scantruck, som er dansk importør og forhandler af Komatsu. 

”I D71PXi-24 er Komatsus intelligente, integrerede maskinstyring blevet endnu mere intelligent med flere smarte funktioner, der gør det nemmere at være maskinfører. Systemet IMC 2,0 er mere intuitivt, og dozerbladet reagerer hurtigere. Det har naturligvis stor betydning for dozningen”, siger Kasper Vissing. 


Højere præcision

Foruden en nemmere tjans for manden i kabinen, sikrer den nye dozer også bedre produktivitet, og det betyder samtidig bedre økonomi. 

”Der er 100 procent automatik på dozerbladet, og maskinen har højere præcision og brugervenlighed, end vi har set det hidtil. Det samme gælder for støjniveauet, som virkelig er lavt”, fortæller produktchefen.

D71PXi-24 matcher typebetegnelsen perfekt også vægtmæssigt, hvor den rammer de 24 tons. De to dozere, der har leveret inspiration, erfaring og gener til den nye i familien, er lidt lettere. D61PXi-24 vejer 19,5 tons og D65PXi-18 tynger vægten ned med 23 tons.



Billedtekster:

1. Komatsus nye dozer D71PXi-24 har gener fra den traditionelle D65 og den alsidige D61 og forener det bedste fra to verdener. 

2. 100 procent automatik på dozerbladet og højere præcision er blot et par af de kvaliteter, der er kommet ud af at kombinere to kendte og velafprøvede dozere i den nye D71PXi-24.

3. Én dozer med det bedste fra to. Den nye Komatsu D71PXi-24 i felten.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame