Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Større maskine til de mindre kunder

11. feb. 2020 | Indrykket af Scantruck A/S

På trods af 11 tons ekstra er Martin Ilsøes nye Komatsu-gravemaskine kun 80 cm bredere end den gamle

Del artiklen:


På trods af 11 tons ekstra på vægten er Martin Ilsøes nye Komatsu-gravemaskine kun 80 centimeter bredere end den gamle

Jo, størrelsen betyder noget. Når man har mange mindre kunder og ind imellem opgaver, der ikke giver det store råderum, kan størrelsen tilmed have stor betydning. 

Derfor blev netop størrelsen afgørende, da entreprenør Martin Ilsøe skulle have mere tyngde og flere kræfter med sig rundt på graveopgaver, men samtidig ikke ønskede en voldsomt fyldig gravemaskine. Den danske Komatsu-importør, Scantruck A/S, har netop leveret den nye Komatsu PC228USLC-11, som vejer tæt på dobbelt så meget som den maskine, den har afløst. Men den er kun 80 centimeter bredere.


Fra 14 til 25 tons

”Tidligere havde jeg en 14 tons Komatsu-gravemaskine, som jeg var rigtig glad for. Nu håber jeg, at den nye og større PC228USLC-11 på 25 tons lever op til forventningerne. Det har været vigtigt for mig, at den nye maskine fik masser af kræfter, men samtidig en størrelse, der fortsat giver mulighed for at pleje også de mindre kunder med mange forskellige opgaver. Vi spænder vidt med kloakarbejde, fældning af læhegn, nedbrydning og udgravning til nye huse”, fortæller Martin Ilsøe.

Entreprenøren har da også rustet sig til at kunne lidt af hvert med den nye Komatsu. Faktisk er den en af de maskiner, som Scantruck har leveret med mest udstyr. Da Martin Ilsøe gik i kast med ”smørrebrødssedlen”, satte han kryds ud for blandt andet Engcon tiltrotator med EC-Oil, specialskovle fra KST, sortérgrab med EC-Oil fra hollandske Pladdet, Topcon-maskinstyring og masser af ekstra lys. Tillige en specialdesignet sko-kasse som en del af trinbrættet til kabinen.

Han har netop rundet det første år som selvstændig entreprenør med firmaet Østjysk Entreprenør & Maskinstation med base i Ørting ved Odder. Men bortset fra Komatsu’en og firmanavnet, er der ikke så meget nye ved virksomheden. Firmaets historie rækker nemlig tilbage til 1947, da det blev etableret som maskinstation. Siden kom entreprenørarbejde med på opgavelisten.


Mange kloakopgaver

Da Martin Ilsøe overtog firmaet efter sine forældre, havde han været daglig leder siden 2011. Firmaet hed Ørting Entreprenør & Kloakservice, men navnet var for lokalt, vurderede Martin Ilsøe og ændrede til Østjysk Entreprenør & Maskinstation. 

”Vi løser opgaver i hele Midt- og Østjylland og i trekantområdet. Meget kloarbejde med separeringer og etablering af nye kloakker til boligområder. Entreprenørarbejde udgør 90 procent af opgaverne, men jeg kører stadig landbrugsmaskinstation ved siden af”, siger Martin Ilsøe.

Den første opgave for den nye Komatsu-gravemaskine bliver medvirken til et nyt apotek ved det store butikscenter Mega Syd i Viby ved Aarhus, og derefter skal der etableres sandpuder ved Fredericia. 


Billedtekster:

1. Martin Ilsøe fik sin nye Komatsu PC228USLC-11 leveret umiddelbart efter ScanMek-messen hos Scantruck i Skive, hvor maskinen var udstillet. Det gav mulighed for igen at hilse på distriktschef Carsten Frederiksen, som aflagde besøg på maskinen.

2. En glad entreprenør Martin Ilsøe og en forventningsfuld lærling Anders Vitting Pedersen ved den nye Komatsu-gravemaskine. Anders Vitting Pedersen er anlægsstruktørlærling hos Østjysk Entreprenør & Maskinstation og er uddannet i slutningen af marts.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame