Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

En håndfuld letvægtere til tunge betonelementer

2. mar. 2020 | Indrykket af Scantruck A/S

Dan-Con Elementmontage ved Skive opsøger aldrig arbejde – det kommer af sig selv

Del artiklen:

Man behøver ikke være arbejdssky for at have et afslappet forhold til det dér med arbejde. Hos virksomheden Dan-Con Elementmontage ApS syd for Skive er det nemlig noget, man ikke opsøger. Det kommer helt af sig selv. 

”Vi har seks byggepladser med hver sit sjak kørende hver dag. Derfor handler det i høj grad om at planlægge. Betonelementerne kommer alle mulige steder fra, og derfor har vi et stort logistikarbejde med at få det hele til at passe, så elementerne kommer i den rigtige mængde og rækkefølge. Når der foregår montage, får vi 10 læs elementer på hver byggeplads”, forklarer direktør og indehaver Klaus Bårris hos Dan-Con.

Der har været fuld fart på det tunge arbejde med montage af betonelementer, siden han etablerede Dan-Con Elementmontage i 2013. Året forinden var Klaus Bårris startet hos en tidligere chef, som ringede og spurgte, om han ikke ville være projektleder. Derfor kom starten af Klaus Bårris’ eget firma til at foregå sideløbende med, at han styrede projekter for den anden virksomhed. 


Hvert sjak sin Manitou

”Vi foretager udelukkende montage af elementerne. Produktionen lader vi andre om, og det er også andre, der flytter elementerne frem til byggepladserne, hvor vi så tager over. Håndteringen af de tunge elementer sker med mobilkraner, men vi har naturligvis brug for maskinkraft til at flytte både element-støtter og mange andre ting rundt på pladserne og hen til kranerne. Det bruger vi vores Manitou-teleskoplæssere til”, fortæller Klaus Bårris.

Hvert af de seks monteringssjak har en Manitou MT625H-læsser. Fem af dem er helt nye og indkøbt hos Scantruck i Skive for kort tid siden til erstatning for andre teleskoplæssere, som trængte til udskiftning. En enkelt blev ikke skiftet, fordi den endnu var for ny. Og så er den i øvrigt nøjagtig samme model som de fem nye.

I øvrigt fem letvægtere på hver blot 4800 kg til at transportere grej rundt til montage af de tonstunge betonelementer. Manitou MT625H har en løftehøjde på 5850 mm og en rækkevidde på 3040 mm. Løftekapaciteten er 2500 kg.


Hellere eje end leje

”Helt fra starten har vi købt vores eget grej. Det har vi nydt godt af. Der er ingen grund til at smide penge ud til leje af ting, som vi skal bruge hver dag. Det gælder også maskinparken med de seks Manitou-teleskoplæssere, tre saxlifte og en bomlift, som vi også netop har købt hos Scantruck. Og vores nye, store lastbil, som flytter alt grejet rundt på pladserne. Det giver god mening for os at eje i stedet for at leje”, fastslår Klaus Bårris.

”Vi har naturligvis nogle maskiner, der ikke kører hele tiden. Men jeg véd, hvad vi skulle give for at leje dem. Og hvis vi passer dem godt, får vi også noget for dem senere, når de skal udskiftes. Samtidig er der aldrig tvivl, om vi har de nødvendige maskiner”, siger han.

Dan-Con monterer betonelementer overalt i Danmark. I 2019 stort set ligeligt fordelt på øst og vest. I år fortæller prognoserne, at omkring 70 procent af montagerne kommer til at foregå i Jylland og 30 procent øst for Storebælt. 


Størrelsen passer

Montage-virksomheden er vækstet jævnt siden starten for syv år siden og har i dag 42 medarbejdere. 

”Den bemanding, vi har i dag, passer fint. Den har vi holdt de seneste tre år, og jeg har taget en bevidst beslutning om, at vi ikke skal vokse yderligere. Den størrelse, firmaet har nu, er til at overskue og giver mulighed for at holde tæt og god kontakt til alle medarbejdere. Hvis vi bliver flere, vil jeg have ansatte, som jeg dårligt kender. Det ønsker jeg ikke”, siger Klaus Bårris.

Da han tog på indkøb hos Manitou-importøren Scantruck A/S, fik han også nye bekendtskaber.

”Vi bor en halv snes kilometer syd for Skive, men havde aldrig handlet hos Scantruck tidligere. Nu er det så blevet til nogle stykker, som vi også har god brug for hver dag ude på byggepladserne. Ordrebogen mangler kun 10-12 procent for at være fyldt helt op for i år. Vi har fået mange store boligsager ind, og dem er vi rigtig gode til. Men vi er også godt i gang med både domiciler og halbyggerier”, fortæller element-chefen.


Lang element-karriere

Selv om Dan-Con Elementmontage kun har syv år på bagen, er Klaus Bårris absolut ikke nybegynder i faget. Han har monteret elementer siden 1993, da han begyndte på disciplinen for et dansk firma, som lavede elementbyggeri i Tyskland. Han fik sin bror, Ulrik Bårris, med på projektet, hvor der skulle monteres og sammenstøbes elementer til 160 dobbelthuse i tre plan. Ulrik Bårris er stadig med, nu blot som projektleder hos Dan-Con.

Siden kom Klaus Bårris til at arbejde med elementmontage for forskellige andre firmaer og begyndte at planlægge logistik. Han fik også 20 procent i et firma sammen med en makker, men året var 2007. Også kendt som året, hvor finanskrisen ramte. Det væltede alle elementerne i firmaet. Siden startede Klaus Bårris firmaet KB Entreprise og lavede sammenstøbning af elementer, indtil en tidligere chef ringede og tilbød ham job som projektleder. Året efter gjorde han Dan-Con til en realitet. 


Billedtekster:

1. Klaus Bårris ved Dan-Con-hovedkvarteret med en enkelt af i alt seks Manitou MT625H, hvoraf de fem er helt friske fra Scantruck. 

2. 4800 kg Manitou-teleskoplæsser til at håndtere grej og materialer rundt på byggepladserne, hvor Dan-Con monterer tonstunge betonelementer.

3. Også hjemme på pladsen ved Dan-Con syd for Skive er der opgaver for de nye teleskoplæssere. Her flytter Klaus Bårris rundt på stabler af paller.

4. Klaus Bårris havde ikke handlet med Scantruck tidligere, da han købte fem nye Manitou MT625H-teleskoplæssere. 



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame