Abonnementsartikel

Natten mellem onsdag og torsdag blev der stjålet en JCB gummihjulslæsser i Hobro.

I Hobro har der i løbet af onsdag aften eller natten til torsdag været en tyv på spil. Vedkommende kunne ikke dy sig fra at stjæle en kompakt gummihjulslæsser af mærket JCB, som holdt på hjørnet af Skolegade og Vestergade i Hobro.

Gummihjulslæsseren er uregistreret, men man skal altså kigge efter en JCB 409 med stelnummer 1302227.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gummigeden kan muligvis sættes i forbindelse med hærværk på Ambupladsen i Hobro, hvor en ukendt maskine samme nat har ødelagt en mindre bro. Vi hører meget gerne fra borgere, der mener at vide, hvor gummigeden befinder sig eller har andre oplysninger i sagen, siger politikommissær og efterforskningsleder Preben Møller fra Efterforskningscenter Himmerland.

Han tilføjer, at et vidne torsdag aften mellem klokken 19.15 og 19.30 har set gummihjulslæsseren køre ad Klejtrupvej sydvest for Hobro i retning mod Hvornum.

Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på 114.