Abonnementsartikel

Verdens største producent af entreprenørmaskiner vokser med stort milliardoverskud i tredje kvartal.

13,5 milliarder dollars. Det er 87,8 milliarder kroner. Så meget har Caterpillar Inc. hentet i omsætning alene i tredje kvartal i år. Dermed står den amerikanske virksomhed på ingen måde tilbage for Volvo, som også hiver milliarder hjem.

Omsætninger er i forhold til sidste år vokset med 18 procent. I andet kvartal 2017 lød omsætningen på 74,2 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overskuddet før skat rammer 13,9 milliarder kroner - omkring fire milliarder kroner mere end tredje kvartal i 2017. Målt per aktie bliver udbyttet opgjort til 18,72 kroner. Det er rekord for tredje kvartal hos Caterpillar.

Caterpillar har 123.100 medarbejdere på verdensplan. 53.400 af dem er i USA, mens de resterende 69.700 er fordelt i resten af verden. Tallene er gældende per 30. september i år. I forhold til sidste år er antallet af medarbejdere vokset med 8200 personer.

I årets første ni måneder har Caterpillar omsat for 262,6 milliarder kroner.