Abonnementsartikel

Sitech havde sendt et par af deres danske kunder til USA, hvor Trimble har holdt deres store brugerkonference med flere nyheder på programmet.

Da Trimble i november holdt deres brugerkonference "Trimble Dimensions", var det med dansk deltagelse.

Sitech havde taget nogle af deres danske kunder med til Las Vegas, USA, hvor konferencen foregik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fik lov til at kigge ind i udviklernes maskinrum og se, hvad der kommer af fremtidens digitale løsninger fra Trimble, siger landmåler Mark Just Nielsen fra anlægsentreprenørfirmaet Dan Jord i Risskov ved Aarhus.

Man bliver taget seriøs, og der bliver lyttet til os. Brugerne fra Danmark er nogle af dem, der er længst fremme i verden med hensyn til at bruge Trimbles løsninger.

Thomas Holm

M.J. Eriksson

Han er ansvarlig for hele gps-området med alt lige fra landmålingsudstyr og databehandling til software og maskinstyringssystemer på firmaets maskiner.

På de tre dage stod Trimble for godt 600 sessioner fordelt på forskellige brancher blandt andet entreprenørområdet og minidrift.

- Man bliver taget seriøs, og der bliver lyttet til os. Brugerne fra Danmark er nogle af dem, der er længst fremme i verden med hensyn til at bruge Trimbles løsninger. Så udviklerne kunne få direkte respons fra os, fortæller Thomas Holm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er ansvarlig for indkøb og drift af maskinstyringssystemer hos M.J. Eriksson, som tidligere på året stod for et projekt med automatisk maskinstyring i samarbejde med netop Trimble og Sitech.

Danske erfaringer

Erfaringerne fra det danske automationsprojekt var for længst landet hos Trimbles udviklingsfolk. Kort fortalt viste testen med Earthworks automatik, at hastigheden på gravearbejdet - udført af en garvet maskinfører - blev øget med 41 procent og nøjagtigheden med 75 procent. Emnet var så stor interesse, at det havde fået sin egen session med Thomas Holm og den rutinerede maskinfører Jens Norby som oplægsholdere i Las Vegas.

Automatikløsningen Trimble Earthworks Grade Control Platform var et af de store temaer på konference, som bliver arrangeret hvert andet år.

Ud over nyheder inden for automatik og Earthworks blev den nye Business Center version 5.0 præsenteret. I den nye version er de to produkter, Trimble Business Center og Business Center - HCE, blevet slået sammen for at give både måleteknikere og bygge- og anlægsentreprenører en komplet softwareløsning til kontorbrug. Eftersom begge produkter kombineres til én platform, skal det give en bredere vifte af værktøjer, som skal sikre, at for eksempel entreprenører og måleteknikere kan tilbyde deres kunder flere tjenester til en bedre pris.

For Thomas Holm vil den nye version 5.0 betyde, at kommunikationen fra kontoret til byggepladsen bliver mere enkel og præcis, sådan at alle led i kæden arbejder videre med de samme filer, så man undgår misforståelser og dobbeltarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fremadrettet bliver det nemmere at filhåndtere de mange opdateringer, der kommer i et projekts levetid, og det er rigtig mange, siger Thomas Holm.

Virkelighed og projekt i et

Trimble præsenterede den nye SiteVision, der er en nyudviklet håndholdt tablet, som viser designet i 3D-format, som det i virkeligheden ser ud. Skal der for eksempel bygges en lille bro over et vandløb, kan man på displayet både se det eksisterende landskab med veje, buske og så videre, samtidig med at man kan se, hvordan den nye bro kommer til at se ud i miljøet. Og ikke mindst om de eksisterende veje nu også "rammer" den nye bro.

- Ved at visualisere projektet bliver det meget mere overskueligt at arbejde på stedet og udføre opgaven. For eksempel kan vi se på SiteVision, hvor det er hensigtsmæssigt, og endnu vigtigere hvor det ikke er, at lægge den opgravede jord. Vi kan også se informationer fra kommunen om, hvor der ligger kabler, rør og vandledninger, siger Thomas Holm.

Platform til de små

De to danskere blev også præsenteret for Trimble Earthworks Go. Det er en ny maskinføringsplatform med styring i 2D målrettet mindre gravemaskiner. Den kan benyttes med maskinførerens egen mobil som display. Systemet er baseret på laserteknologi for at give positionsbestemmelse i realtid.

Trimble lancerede også et nyt layout og software til DPS-løsningen, som er rettet mod pilotering.