Tænker man, at metroens underentreprenører står bag massivt snyd i den danske byggebranche, kan man nu blive solidt bekræftet i sin opfattelse.

Ser man på fagforbundets 3F's ti største sager om løndumping siden 2013, har seks af selskaberne været en en del af metrobyggeriet. Det drejer sig om CNBT fra Portugal, CIPA fra Italien, GCF fra Italien, Trevi fra Italien, ICDS fra Irland og Cinterex DK fra Portugal. Næstformand i 3F's byggegruppe Palle Bisgaard forklarer.

- Det er italienere og portugisere, som vinder mange af de større byggeprojekter her i landet lige nu, og det er på de store projekter, at vi har tid til at møde de ansatte, få dem at stole på os og fortælle os, hvordan det hænger sammen, siger han og understreger, at 3F kun vinder søgsmålene i en voldgift, hvis de har adgang til vidner og lønseddeler.

- Uden dem, er der ingen erstatning til medarbejderne, siger Palle Bisgaard.

Snyd for millioner

I løndumpingens-top 10 er der krav om erstatninger for samlet set 98,7 millioner kroner, hvoraf en mindre del af løndumpingen dog er begået på andre projekter. Og den snyd, som er begået af de seks førnævnte selskaber, udgør dermed 66,9 procent af det samlede beløb på 147,5 millioner. Palle Bisgaard mener, at det er en gennemgribende tendens.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det er et generelt billede på byggebranchen: At, hvor der er mange udlændinge på byggepladsen gennem længere tid, er der også store brud på danske løn- og arbejdsvilkår, siger han.

Næstformanden ærgrer sig over, at man ikke kan komme problemet til livs, og uddyber, at det skader konkurrencen blandt entreprenører med ordentlige forhold.

- Løndumpingen er jo også et problem for den del af branchen, som lever op til de danske overenskomster. De har ikke lige vilkår for konkurrence, og det er nok derfor, man sjældent ser danske virksomheder vinde udbuddene på de rigtigt store projekter, siger han.

Bygherre beklager

I Metroselskabet beklager man de mange sager og understreger, at det ikke er tilfredsstillende. Plan- og arbejdsmarkedsdirektør Louise Høst skriver i et svar til Dagens Byggeri.

- Vi så selvfølgelig helst, at folk altid fik den løn, de skulle have. Men når det er sagt, har vi som bygherre selv gjort en meget aktiv indsats for at understøtte den danske arbejdsmodel og få disse sager frem i lyset, så de kunne blive håndteret i det fagretlige system. Det er desværre nok ikke realistisk at undgå sager på et kæmpestort internationalt projekt med mange udenlandske virksomheder, hvor der tilmed hele tiden kommer nye underentreprenører til, siger hun.

Metroselskabet stiller krav om lokale løn- og arbejdsforhold i alle kontrakter, og det gælder også for entreprenørernes underentreprenører.

- Vores projekter er omfattet af overenskomst, men derfor kan der godt opstå tvister eller fortolkningsspørgsmål undervejs. Men vi sørger for at medarbejderne kender deres rettigheder på det danske arbejdsmarked. Det handler helt lavpraktisk om blandt andet uddeling af letlæselige foldere på arbejdernes eget sprog, skurvognsfaciliteter til arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger på vores byggepladser samt særlige opslagstavler på byggepladserne til arbejdsmarkedets parter, siger direktøren.