Abonnementsartikel

Femern A/S har prækvalificeret fem entreprenørvirksomheder til at afgive tilbud på lednings- og gravearbejde på den kommende Femern-byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland.

Balladen om statsgarantier til Femern A/S har ikke sat Femern-projektet på hold. Selskabet, som står for gennemførelsen af forbindelsen, har i en pressemeddelelse offentliggjort endnu en omgang prækvalificerede virksomheder til et delprojekt.

Den konkrete opgave består blandt andet i at etablere veje og drænsystemer ved indgangen til produktionsområdet og omkring de kommende beboelsesfaciliteter for tunnel-arbejderne, som skal opføre selve Femern-tunnelen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrakten dækker også etablering af vand, kloak og elledninger, hvoraf en del skal føres under den eksisterende jernbane, og etablering af afvandingssystem for regnvand i camp-by-området.

De prækvalificerede er: Arkil A/S, Barslund A/S, M.J. Eriksson A/S, MSE Entreprise A/S og Per Aarsleff A/S.

Femern forventer at indgå kontrakten i foråret 2019.

Opgaven er en del af fase to af de forberedende anlægsaktiviteter til Femern-byggeriet, som den politiske forligskreds bag Femern-forbindelsen besluttede at fremrykke i foråret 2018.