Abonnementsartikel

En markant stigning i aktiviteterne på Sjælland har fået virksomheden Tzacho fra Hadsten ved Aarhus til at rykke over Storebælt med ny afdeling.

Tzacho, leverandør af entreprenørudstyr og -maskiner, oplever stor aktivitet på Sjælland. De mange projekter og den stigende efterspørgsel har medført, at man for nyligt åbnede en afdeling med tilhørende værksted på i Ortved ved Ringsted.

Med den centrale placering midt på øen, forventer Tzacho at kunne spare tid og ressourcer for både virksomheden selv og dens kunder. I stedet for at fragte udstyr og maskiner til Hadsten, kan en del af service- og reparationsopgaverne klares på værkstedet i Ringsted, ligesom montøren kun skal køre fra Ringsted til byggepladsen eller entreprenøren i stedet for at køre fra Hadsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventer at afdelingen vokser

Åbningen af den nye afdeling har ikke nogen større indflydelse på den daglige gang på hovedkontoret i Hadsten, men er derimod et led i en strategi, der skal styrke virksomhedens position i entreprenør- og byggebranchen.

- Vi ser et stort potentiale i at være fysisk tilstede på Sjælland. Der sker rigtig mange spændende ting derovre, og vi har oplevet en nærmest eksplosiv stigning i vores aktiviteter i området. Derfor er det også naturligt for os at have personale der, så vi er tætte på vores kunder og kan give dem det bedst mulige produkt. Forhåbentlig får vi hurtigt brug for endnu flere folk derovre, siger partner i Tzacho Lars Lysgaard.