Abonnementsartikel

Bladt Industries skal opføre cykel- og gangbro tegnet af Dissing + Weitling, som vil krydse den tæt befærdede Folehaven i udkanten af Valby.

Bladt Industries har netop skrevet kontrakt med Københavns Kommune om leveringen af en cykel- og gangbro.

Det bliver en 135 meter lang og 5,5 meter bred cykel- og gangbro, som kommer til at krydse den trafiktunge Folehaven. Designet er udført af Dissing+Weitling, dimissioneret af Cowi og skal bygges af Bladt Industries for Københavns Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektstart for Bladt Industries finder sted i denne måned, hvor hele planlægningsfasen igangsættes, men for beboerne i området vil der ikke ske ændringer før primo maj, hvor anlægsarbejder og funderingen påbegyndes.

Brosektionerne, der bliver i alt syv sektioner, ankommer til byggepladsen henover efteråret, hvor også montagen af brosektionerne sker. Selve hovedsektionen, som vil krydse Folehaven er allerede nu planlagt til sidst på efteråret, hvor der vil være periodevis weekendspærring.

- Vi har gennem tiden leveret mange spændende broprojekter og vi glæder os meget til at opstart af dette spændende projekt, som er lige rundt om hjørnet, siger Søren Nielsen, afdelingschef, Bladt Industries.

Tilbage i 2009 leverede Bladt Industries en tilsvarende bro til Københavns Kommune - Åbuen, som krydser den befærdede Åboulevard - et helt unikt design, som også var tegnet af arkitekterne Dissing+Weitling. Siden har Bladt været involveret i mange forskellige projekter, hvoraf flere af disse også er med Dissing+Weitling bag den arkitektoniske udførelse.