- De seneste 10 år er vi gået fra slet ikke at bruge genbrugsasfalt til at bruge op til 50 procent i den nye asfalt.

Keld Plovst, der er regionschef i Pankas, taler højt. Vinden er nemlig strid på asfaltværket ved Funder nær Silkeborg. Det samme er støjen fra motorvejen, der løber i baghaven. Vi står altså på høreværnenes holdeplads og kigger på, at flere tons gammel vejbane bliver brudt ned. Materialet, der har samme konsistens som størknet, sort bolchemasse med store klumper, er svært at arbejde med, lyder det fra de to medarbejdere, der har tjansen denne dag.

- Noget af det er jo hårdt som granit. Men vi skal nok få det skilt ad, lyder meldingen.

Når vi lægger nyt slidlag tilsætter vi mellem 15 og 30 procent genbrugsasfalt. I bærelaget når det op mellem 30 og 50 procents genbrug.

Regionschef Keld Plovst

Pankas

Og det er nødvendigt. Den grønne dagsorden er ikke gået uden om asfaltbranchen. Hvor man tidligere genbrugte den gamle knuste asfalt til markveje og vejrabatter, bruges den i dag næsten udelukkende til asfaltproduktion, og det er man nået langt med hos Pankas.

- Når vi lægger nyt slidlag tilsætter vi mellem 15 og 30 procent genbrugsasfalt. I bærelaget når det op mellem 30 og 50 procents genbrug, og det udgør ifølge Teknologisk Institut ingen kvalitetsforskel om asfalten er produceret med eller uden genbrugsasfalt, siger Keld Plovst.

Ny hal undervejs

Vi er rykket under tag i en de lagerbygninger, hvor man opbevarer flere af de materialer, som indgår i asfaltproduktionen. Særligt de fine fraktioner som sand og stenmel skal helst ligge indendørs, da det skal være helt tørt ved blanding med bindemiddelet bitumen, der er et olieprodukt.

Her duer det ikke, at der er vand i mikset, forklarer Keld Plovst, som bruger naturgas til at varme materialerne op, hvis de er vandholdige. Det er imidlertid en dyr proces, så hos Pankas har man i den forbindelse øjnet en mulighed for at koble grønne tiltag med en rentabel forretning.

- Til sommer bygger vi en ny lagerhal på 800 kvadratmeter med en pris på cirka en halv million kroner. Den kommer til at rumme vores genbrugsmaterialer, så vi skal tørre dem i mindre grad, før vi blander dem sammen til den færdige asfalt, siger regionschefen, som har regnet grundigt på projektet.

- Byggeriet er betalt efter cirka fire år. Det udelukkende baseret på sparet naturgas, og det kan mærkes - både i CO2 regnskabet og på den almindelige bundlinje, lyder det.

Placeringen hjælper

Det ændrer ikke ved det faktum, at asfalt er et CO2-tungt materiale at producere. Det vedkender Keld Plovst da også. Men det er stadig - her cirka 4000 år efter opdagelsen - det bedste at putte på vejene, lyder det fra producenten.

- Det er et meget slidstærkt materiale, som kan repareres i stedet for at skulle lægges på ny som eksempelvis en betonvej skal. Derfor tror jeg også, at asfalt er kommet for at blive - i mange år endnu siger i hvert fald, siger Keld Plovst.

Men regionschefen er enig i, at man skal gøre, hvad man kan for at lempe CO2-aftrykket i produktionen. I Funder har man gjort det ved at placere selve værket det helt optimale sted. Det står nemlig meget praktisk i centrum af en nedlagt grusgrav. Det giver en konkurrencefordel, forklarer Keld Plovst.

- Vi behøver ikke bruge energi på at stable vores materialer op i store bunker. Det klarer vi helt automatisk ved bare at hælde materialerne ned fra kanten af den gamle grusgrav. Vi har nemt til lokale råvarer og vi kan nå et stort marked med udgangspunkt i det midtjyske, siger regionsdirektøren, som er begejstret for placeringen.

- Her bliver vi, og asfalt bliver vi også ved med at producere, lyder det.