Abonnementsartikel

Betonelementet på 7000 ton har nået endestationen.

Havblik i Hanstholm er sjældent som en ærlig brugtvognsforhandler.

Men netop den situation opstod - meget heldigt - da Aarsleff skulle plante det 7000 ton tunge molehoved i havnemundingen. Fra en skyfri himmel kunne man observere slæbebådenes sidste kraftanstregelser med at bakse det uhåndterlige element på plads på den undersøiske støbte afsats, som er forberedt på forhånd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her skal det stå og sikre skibene mod Vesterhavets rasen, som oftest er af en sådan karakter, at det kun trodses af de stærkeste søulke.

rich-media-2
Så er vi på plads. Foto: Per Aarsleff A/S.

Elementet bliver i første omgang fyldt med vand, men det er sand, som skal sikre, at det bliver på sin plads. I det elementet står på bunden, begynder man at pumpe vandet ud af sandet ind.

Molehovedet har været undervejs fra Polen den seneste uge, hvor det er blevet konstrueret. Det har kostet et større et-cifret millionbeløb at fragte det fra udgangspunkt til endestation. Man kan her på Maskinteknik læse mere om elementets afrejse og turen fra Frederikshavn.