Abonnementsartikel

Hercules Fundering afleverer nu første etape af renoverings-projektet på Lyngbyvejen i Gentofte.

Tiden har sat sine tydelige spor på den trafikerede Lyngbyvej, hvor de nuværende spunsvægge fra 1971 trænger til forstærkninger. Derfor har Hercules Fundering siden februar arbejdet på fuld kraft med at styrke de eksisterende spunsvægge med nye jordankre.

Opgaven er en hovedentreprise for Vejdirektoratet, som omfatter forstærkning af den eksisterende spuns, hvor Lyngbymotorvejen krydser Dyssegårdsvej i Gentofte. Hercules Fundering udfører primært opgaven med traditionelle jordankre, som skal sikre, at motorvejen kan holde mange år endnu. Den første væg i nordgående retning står nu helt færdig og klar til aflevering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Første etape er overstået. Efter sommerferien rykker man over på den anden side af motorvejen.

- Vi er netop blevet færdige med den første etape og holder pause i sommerferien, så vi ikke generer beboere og trafik hen over sommeren. Vi vender tilbage på pladsen den 1. august, hvor vi begynder på anden etape i sydgående retning, siger Frederik Rebenstorff Abildtrup, produktionsleder i Hercules Fundering, NCC Industry.

Udover jordankre etablerer Hercules Fundering forstærkningspæle på forsiden af spunsen på dele af strækningen, da de eksisterende spunsprofiler ikke er dybe nok til at have tilstrækkelig lodret bæreevne. Dette sikrer Hercules Fundering ved at svejse pælene fast til spunsprofilerne.

Flere kompetencer i spil

Foruden Hercules' egne specialister i anker- og spunsarbejde, trækker forretningsenheden på en hel palet af interne kompetencer. NCC Råstoffer står for levering af grus til opfyldning efter udgravning, og NCC Vejservice har ansvaret for afspærringen omkring pladsen. Dertil udfører NCC Asfalt reparationsarbejdet på vejen og gør klar til NCC Infra, der står for udlægningen af profilbeton - en effektiv og slidstærk afløser til traditionelle kantsten, som lægges, armeres og støbes på stedet i én arbejdsgang.

- Vi har haft utroligt mange gode, interne kræfter med på holdet i Gentofte. Projektet er et godt eksempel på, at vi som stor virksomhed giver flere muligheder for os selv og for vores kunder, siger Frederik Rebenstorff Abildtrup.

rich-media-3
Den oprindelig spunsvæg fra 1971.