Abonnementsartikel

Der er mange penge tilbage i budgettet på Kronprinsesse Marys Bro, som indvies senere denne måned.

Offentlige bygge- og anlægsprojektet har ry for ikke at ramme budgettet. Det er også tilfældet for den nye bro over Roskilde Fjord, Kronprinsesse Marys Bro. Men broprojektet med et budget på cirka to milliarder kroner har ikke brug for en pengeindsprøjtning for at få enderne til at mødes. Man står derimod med en bro, som er mindst 200 millioner kroner billigere end forventet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Lige nu ser det ud til, at broen bliver mindst et par hundrede millioner kroner billigere end planlagt. Men vi har ikke gjort det endeligt op endnu, siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen Frederikssund, til den lokale avis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at det var en billigere lånerente, som har været med til at gøre projektet billigere end forventet. Der var kalkuleret med en lånerente på 4,73 procent, men lånet kunne optages til 1,1 procent fastforrentet. Pengene bliver i projektet, og de kommer derfor brugerne til gode på sigt.

Ifølge projektchef Henrik Vincentsen, Vejdirektoratet, er det et "formidabelt godt" samarbejde mellem rådgivere, myndigheder samt de tre entreprenører fra henholdsvis Spanien, Italien og Belgien, som ligger til grund for de lavere udgifter.