Abonnementsartikel

Sidste uges dom stiller byggebranchen over for alvorlige overvejelser.

- Vi skal lære at leve med dommen, men det bliver ikke let, udtaler underdirektør i Dansk Byggeri Peter Stenholm til dagbladet Børsen.

Ordene falder i forlængelse af sidste uges domsafsigelse i den såkaldte vejstribesag. En dom, der ifølge Dansk Byggeri kan gøre konsortier til en sjælden fugl på den danske erhvervshimmel fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højesteretsdommen har nemlig lagt en hård linje for, hvornår to konkurrenrende firmaer på lovlig vis kan gå sammen i et konsortie.

- Det stiller meget store krav til virksomhederne, når de giver tilbud, for de risikerer jo en kartelsag, hvis de danner et konsortium, siger Peter Stenholm og fortsætter:

- Konkurrenter skal som udgangspunkt løfte opgaven selv. Det bekymrer, for det er jo ikke sikkert, at man kan det.

Den danske EU-kommisær, Margrethe Vestager, ser den aktuelle sag, som en kartelsag. Hvis virksomheder i fremtiden er i tvivl, om de bevæger sig på usikker grun, er de velkomne til at spørge EU til råds.

Men kan man få svar hurtigt nok, inden opgaven tilfalder en anden, funderer Peter Stenholm, der frygter færre firmaer frem over vil byde på opgaver og dermed betyde mindre konkurrence om opgaverne.