Klaus Kaad driver KK Flisservice. Han var tidligere på året på jagt efter en maskine til sine opgaver, der omfatter produktion af flis til fjernvarmeværker i det sønderjyske og på Als. En skovningsmaskine passede ikke til det grej, Klaus Kaad har i forvejen, så han måtte kigge andre veje. Valget fald på en Komatsu PC170LC-11 gravemaskine på 18 ton.

Det er den første Komatsu, Klaus Kaad investerer i, og han har været meget fokuseret på maskinens egenskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er grundlæggende fuldstændig ligeglad med, hvilket navn der står på siden af maskinen. For mig handler det om at komme billigst fra punkt A til punkt B. Pris og service har været de afgørende kriterier for mig. Scantruck gav det billigste tilbud, og deres service har jeg kun hørt godt om. Derfor blev det en Komatsu, siger Klaus Kaad.

rich-media-2
Klaus Kaad er meget glad for sin nye Komatsu, som blev leveret i sommer.

Han bor nær Fynshav på østsiden af Als. Han stammer fra egnen, og det er også i området fra Als og til Rødekro, at han producerer flis, som han sælger til fjernvarmeværkerne i Rødekro og Sønderborg. I denne fyringssæson forventer Klaus Kaad at levere omkring 7000 ton flis.

Oprindelig er han uddannet produktionsleder med speciale i svineproduktion, men i sin fritid begyndte han for fem år siden at lave flis. Han fældede manuelt med en kædesav, og en lejet flishugger klarede resten.

Snart fik han sin egen flishugger, og i sommeren 2016 købte han et klippehoved til montering på en gravemaskine. Den nødvendige gravemaskine lejede han. En gammel traktor havde han i forvejen. Næste køb var en blokvogn, "og så gik det derudad", som han selv formulerer det.

Han købte senere en brugt gravemaskine til opgaverne, men han var ikke tilfreds med servicen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Service er afgørende for mig. Jeg har kun én gravemaskine, så den må ikke holde stille. Den skal bare køre, siger han.

rich-media-4
Først købte han den hydrauliske klipper. Dernæst skulle Klaus Kaad finde en maskine, som passede til redskabet.

Han havde kørt en test i en anden Komatsu inden handlen og var godt tilfreds med udfaldet. Scantrucks pris var laveste af de tre tilbud, han havde indhentet, og så kunne Scantruck levere hurtigt, da et eksemplar af den ønskede PC170LC-11 netop var på vej til Danmark.

- Jeg havde en god kemi med sælgeren gennem hele forløbet, og så er jeg typen, der vil se handling, når jeg har taget en beslutning. Man plejer altid at skulle gå på kompromis med noget ved sådan en handel, men ikke i dette tilfælde. Jeg synes, jeg har fået den maskine, jeg gerne ville have, siger Klaus Kaad.

Rigtige maskine til hårdt miljø

Med sine godt 18 ton egenvægt ligger Komatsu PC170LC-11 i et interessant segment i det danske marked. Bag det semikompakte design gemmer sig en hurtig og komfortabel maskine, hvor ydeevnen er øget med seks procent i forhold til forgængeren. Motorens og hydraulikpumpens variable hastighedstilpasning gør både enkelte og kombinerede bevægelser effektive og præcise.

rich-media-5
Den samlede vægt på cirka 19 ton inklusiv klipperen er godt fordelt på båndene.

- Den har præcis den rette størrelse til mine opgaver. Den måtte ikke være større, for så var klippehovedet for lille. Den måtte heller ikke være mindre, for så kan jeg ikke styre træerne. Vi kører meget parallelt med læhegn, når vi arbejder, så tyngdepunktet skal være det rigtige. Samtidig skulle maskinen være forholdsvis kompakt, for der er ikke altid så meget plads, hvor vi arbejder, siger Klaus Kaad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fik sin nye Komatsu leveret lige før sommerferien i år. Cirka et halvt år efter har maskinen allerede fået lidt kosmetiske knubs i det hårde miljø. Kviste og grene i forskellige størrelser drysser ned over maskinen, når gravearmen presses ind i eksempelvis et læhegn for at få fat i bunden af stammerne. Det øger også risikoen for et brud på en hydraulikslange.

- Maskinen er købt som en brugsgenstand, og den kører i et hårdt miljø. Sådan er det. Alternativet var en decideret skovningsmaskine, men klippehovedet passer ikke til en skovningsmaskine. Hvis jeg arbejdede i det midtjyske med store skove, havde jeg investeret i en anden maskine og redskab. Men vi arbejder i mindre skovarealer, er sjældent over seks hektar, og typisk er mængden spredt ud over flere arealer, siger Klaus Kaad.

rich-media-7
Den kompakte gravemaskine er både kraftfuld og effektiv med klipperedskabet.

Maskinen kører på Komatsus standard bånd. Vægten er tilpas afbalanceret til, at maskinen ikke laver dybe spor i jorden.