En merpris på mellem 750.000 og 930.00 kroner. Det er resultatet for Aarhus Kommune, der undlod at sende lejeaftale af 30 traktorer i EU-udbud, men istedet lavede en underhåndsaftale.

Det var dyrere end nødvendigt, da Natur og Vejservice i Aarhus Kommune lejede 30 traktorere ind til vintertjenesten i perioden 2010-2016. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Aftalens størrelse betød, at den skulle have været sendt i et reelt EU-udbud, men det undlod Natur og Vejservice og dets daværende chef, Claus Pedersen. Fire firmaer blev rigtignok spurgt til en pris. To firmaer kunne ikke nå det inden for den meget korte tidsfrist, et tredje firma gav et bud, men fik forklaret, at det kom for sent - der var allerede lavet en aftale med S.D. Kjærsgaard. Den indgåede aftale endte dog med unødig høj pris.

Ifølge Aarhus Stiftstidende har Teknik og Miljø i Aarhus Kommune vurderet, at prisen for traktorleje kunne have været 750.000 - 930.000 kroner billigere, hvis altså aftalen havde været genstand for et EU-udbud.

Claus Pedersen er ikke længere chef i afdelingen, han er til gengæld tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra S.D. Kjærsgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce