Abonnementsartikel

DS Flexhal har forvandlet en tidligere grusgrav ved Høje Taastrup til et 47.590 kvadratmeter stort logistikcenter med to kilometer nye vejanlæg og meget andet.

DSV skulle bygge 47.590 kvadratmeter logistiklager i indeværende år (2019). Sammen med salgsdirektør Kai Rørbæk tog han til DSV og det besøg endte med, at DS Flexhal fik en opgave at arbejde på.

Nogle af udfordringerne var, at byggegrunden henlå som grusgrav, hvor der tidligere var vasket grus, og det fine fillermateriale var stadig tilbage, hvilket krævede ekstra pælefundering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På grunden fandtes der en §3-sø, der skulle flyttes og to nye erstatningsvandhuller skulle etableres, så Hedeland I/S kunne opretholde den flora- og faunasammensætning, der er unikt for området. Derudover var der 8-10 gamle bygninger, der skulle fjernes. Ved den 18 meter høje, vestlige skrænt skulle der graves yderligere ud og flyttes godt 220.000 kubikmeter jord. Sidst men ikke mindst skulle der etableres to kilometer vej og nyt gate-anlæg. Det hele skulle stå færdigt den 31. december 2019.

Det er noget af det vildeste, jeg har været med til, og jeg er meget stolt af hele holdet.

Direktør Anette Storm

DS Flexhal

To uger før termin

DS Flexhal påtog sig opgaven med de specielle udfordringer. 15. marts 2019 kørte den første gravemaskine ind på grunden og knapt to uger før termin - 19. december 2019 - kunne projektchef Asbjørn Henriksen fra DS Flexhal levere nøglerne til et komplet logistikcenter på 47.590 kvadratmeter med lagerfaciliteter, produktionsbygning, affaldsbygning, driftskontor, værksted, administrationsbygning, forplads og to kilometer ny vej.

Som bygherre har DSV tidligere bygget med DS Flexhal, og derfor var der tillid til, at skulle opgaven løses, var DS Flexhal en samarbejdspartner, der var gode erfaringer med.

- Det har været en spændende udfordring at sikre, at byggeriet levede op til brugernes forventninger, uden beslutningsvejene blev for tunge. Det har krævet meget af hele holdet - både af os som bygherre og det hold af rådgivere og underentreprenører, der står bag DS Flexhal, siger Nicolai Opolzer, senior project manager, DSV Panalpina A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Veludført byggeprojekt

- Det har været en usædvanlig spændende udfordring. Det har krævet et projektteam med nøje udvalgte kompetencer, dygtige samarbejdspartnere, mange, lange arbejdsdage og en fælles DS-ånd og det har vi mestret. Vi kom i mål og kunne aflevere byggeriet til DSV den 19. december 2019. Det er noget af det vildeste, jeg har været med til, og jeg er meget stolt af hele holdet, siger direktør Anette Storm.