Abonnementsartikel

I takt med stigende rotteproblemer, dels på grund af store nedbørsmængder, anbefaler kloakmestrene i stigende grad at anvende rustfrie stålafløb, viser undersøgelse.

Rekordstore mængder nedbør får de udførende entreprenører til at se sig om efter alternative løsninger til sikring af vore boliger mod rotter. Rotteplagen er bestemt ikke blevet mindre på grund af milde vintre og store mængder nedbør.

Det viser en lille tendensundersøgelse, som firmaet Blücher foretog under Kloakmessen i Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere end 100 besøgende besvarede et lille spørgeskema som Blücher havde med under messen, og heraf fremgik det klart, at det for kloakmestrene og entreprenørerne, der står med et stigende antal rotter, nu handler om at anvende materialer i afløbene, som skadedyrene ikke kan gnave igennem. Derfor anbefaler de rustfrit stål i afløbene, og mange anbefaler stål helt ud i stikledningen, for netop at sikre, at rotterne ikke kommer ind i huset.

Klare svar

Den lille undersøgelse viste, at et meget stort flertal, - faktisk to tredjedele af de indkomne besvarelser, anbefaler rustfrit stål i afløbssystemet til kunderne.

Og svarene var ret klare i mælet:

"Jeg anbefaler rustfrit stål til mine kunder på grund af holdbarheden og kvaliteten", svarede en entreprenør. Og han var ikke den eneste:

Asger Holm fra maskinstation og entreprenørfirma Hans Tobiasen svarede:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Hvis kunden har et problem med rotter, anbefaler man rustfrit stål".

Asger Holm bor selv i Ribe, hvor rotteplagen er slem i øjeblikket. Han fortæller, at vandet står virkeligt højt, og at det presser rotterne op mod overfladen. Dermed stiger risikoen for, at rotterne begynder at gnave sig vej ind i husene.

Begge udtalelser taler sit eget tydelige sprog.

Det har længe været et kendt faktum, at rustfrit stål er det eneste, der giver en reel sikkerhed mod rotteplage, når det gælder levnedsmiddelproduktion og andre steder, hvor hygiejnen skal være helt i top.

Den lille undersøgelse pegede på noget andet interessant, nemlig en geografisk koncentration af rotteproblemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besvarelserne viser, at problemerne især er koncentrerede om Storkøbenhavn og Lyngby-området, Trekantområdet og Sønderjylland.

For hele Hovedstadsområdets vedkommende, så er det ikke nogen hemmelighed, at plagen ikke er blevet mindre. For det sønderjyske område gælder det, at man også her er plaget af megen nedbør i lavtliggende områder, og det reagerer rotterne på. Det samme er tilfældet i Trekantområdet.