Abonnementsartikel

Der skal laves en hurtig trepartsaftale, som risikerer at miste deres læreplads, mener fagforbundet 3F.

Der er aftaler for selvstændige, virksomheder, handelsdrivende, lønmodtagere og flere andre. Men 3F har en gruppe, som også står til at blive ramt af coronakrisen - lærlingene.

Når arbejdsgivere afskediger folk, eller helt må lukke, rammer det også lærlinge, som mange faggrupper skriger efter. Ikke mindst byggefagene vil i fremtiden mangle tusindvis af faglærte, lyder forudsigelserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil 3F have en trepartsaftale, som skal sikre landets lærlinge. Det skriver Fagbladet 3F.

- Vi kan som samfund ikke holde til, at arbejdsmarkedet får et kæmpe hul i nyudlærte faglærte på grund af den krise, vi står i, lyder det til fagbladet fra forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

Han fortsætter:

- Derfor er det rettidig omhu, at arbejdsmarkedets parter og regeringen får lavet nogle løsninger, så vi undgår katastrofale konsekvenser for lærlinge og for virksomhederne.

Elever og lærlinge er omfattet af aftalen om lønkompensation. Men 3F vil have en kontant bonus til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med lærlinge frem til 30. september. Den skal være på 30.000 kroner, skriver fagbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal blandt andet være med til, at lærlinge med korte aftaler kan få nye på i hus og fortsætte deres uddannelse.