Foråret er kommet, og vejarbejderne er for alvor sat i gang rundt om i landet. Det har kriblet i fingrene på medarbejderne i Arkil for at komme ud og lave nye veje og reparationer med deres indkøbte fræsemaskine.

Den fræser den gamle asfalt op, hvorefter materialet blandes med skumbitumen og en anelse cement. Resultatet er et såkaldt bitumen stabiliseret materiale, BSM. Den nye BSM-blanding føres direkte over i en traditionel asfaltudlægger, og herefter udlægges materialet med det samme. Det hele foregår i én arbejdsgang, og bilisterne kan umiddelbart herefter køre på vejbanen.

Maskinen kan udføre cirka én kilometer BSM om dagen, og den leveres med fræsevalser på henholdsvis 2,35 meter, 3,20 meter og 3,80 meter, som kan fræse ned i 25 centimeter tykkelse. Det betyder, at maskinen kan tage hele kørebaner på en gang, og at den kan suppleres med en traditionel asfaltfræser, hvis vejen er bredere.

Økonomisk gevinst

Med anvendelsen af BSM-metoden er der ikke blot tale om en økonomisk fordel, men også gevinster at hente i Arkils og kundernes CO2-, klima- og ressourceregnskaber.

- Vi har udregninger, der viser, at man sparer mindst 90 procent CO2 ved produktionen af en ton BSM i forhold til produktion af en ton asfalt, fortæller Mikkel Caprani, salgs- og entrepriseleder, og fortsætter:

- Dertil kommer der også besparelse på transport af asfaltmaterialer, samt udvinding og transport af råstoffer i form af granit fra Norge, Sverige og danske grusgravmaterialer.

I forvejen opfræst materialer kan også bruges.

Mange kommuner har desuden i forvejen opfræst asfaltmateriale til rådighed, som med fordel kan blandes med skumbitumen og cement, og genbruges på egne veje. Det tæller også med i kommunernes ressourceregnskaber.

Derudover garanterer man i Arkil et stærkt og langtidsholdbart bærelag, og forudser samtidig en besparelse i anlægsudgifterne på mellem 20-40 procent.

- Helt konkret har vi et eksempel på en udført vejudvidelse på en 4,5 kilometer lang og fem meter bred vej, udvidet i begge sider til nu seks meters bredde samt lidt opretning. Med den nye BSM-metode har vi beregnet, at vi kunne udvide vejen og samtidig forstærke den med fire cm til en pris, der er cirka 25 procent under det normale niveau, siger Mikkel Caprani.

Gode resultater på fem strækninger

I efteråret 2019 testede Arkil sammen med to aktive kommuner på klimaområdet BSM fræsemetoden og resultatet af det.

I Faaborg-Midtfyn Kommune havde de udvalgt tre strækninger, varierende i størrelse fra 3700 til 6.200 kvadratmeter. Her afprøvede man forskellige dybder fra 7,5 til 16 centimeters dybde med BSM-metoden.

- Vores erfaringer med bitumen stabiliseret materiale er kun blevet bedre og bedre i løbet af de tre prøvestrækninger. Resultaterne virker fornuftige, og er uden fejl og mangler. Og dertil kommer der også fordelene med nedbringelse af CO2-udledningen, og mindre transport og opvarmning, som også er til at føle på. Så vi er meget fortrøstningsfulde ved BSM-materialet, fortæller Flemming Hansen, driftsmedarbejder i Vejdrift i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kommunen indtænker allerede nu, hvilke strækninger som kan være optimale i forhold til BSM i fremtiden.

- BSM kræver lidt andre forhold, men vi gennemgår nu kommende strækninger og kravene til forstærkningerne i god dialog sammen med Arkil. Vi har mange smalle veje i landområderne, som ikke har den nødvendige bredde, som trafikken kræver, og hvor der bliver kørt på kanterne. Til disse sideudvidelser kan BSM være en god mulighed, da vi nu har set, hvordan vejen bliver, og at den opfylder fortøjring af sideudvidelse, siger Flemming Hansen.

Også Aarhus Kommune deltog i gennemførelsen af de første forsøg i Danmark med genbrugsfræseren og BSM-metoden. Det var især med CO2-udledning og genanvendelse for øje, at kommunen valgte at sige ja. På vejområdet har det dog været svært at finde løsninger, som for alvor kunne flytte noget.

- Derfor blev vi hurtigt enige om, at det var en god mulighed at deltage i de første BSM-test på dansk jord og få nogle erfaringer, fortæller Per Kristensen, afdelingsleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Der er lavet BSM-løsninger på to strækninger i Aarhus Kommune: en tidligere hovedvej som er behandlet i 15 cm dybde og en kommunevej med en bredde på 4,5 meter, som blev udvidet til 5,5 meter og samtidig forstærket med 8 cm.

- Efter BSM-bærelaget lagde Arkil et slidlag på, og her et halv års tid efter renoveringen af vejene, ser de stadig fine ud. Der er hverken sætninger, revner eller andet, siger Per Kristensen og fortsætter:

- Den store reduktion i CO2-udledning, at BSM ikke er et dyrere alternativ ved større istandsættelser eller vejudvidelser, og at der er rigeligt med knust asfalt i forvejen gør, at der ikke er noget, som taler imod at benytte sig af BSM.