Abonnementsartikel

Fremrykkede bygge- og anlægsopgaver er blevet en trend i Danmark. Samlet set vil kommunerne bruge 3,6 milliarder kroner mere i 2020.

Vendinger som "Vi holder hånden under det lokale erhvervsliv" eller "Vi ønsker at holde gang i hjulene" er blevet fremført ganske flittigt den sidste måneds tid.

Ordene er ofte faldet i forbindelse med en kommunal udmelding om, at man har besluttet at fremrykke bygge- og anlægsopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På landsplan drejer det sig om et beløb på over 3,6 milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Aalborg Kommune tegner sig for det største fremrykkede beløb. I 2020 skal der investeres 414,5 millioner kroner mere på anlægsposten end først.

- Vi har et kæmpe efterslæb på vedligeholdelse af bygninger, facader, veje og stier, og derfor stod det helt klart for mig, at vi skulle udnytte muligheden. Vi havde fået lavet en liste over hvad der ville være oplagt at lave, så det var bare at slå til, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.