Abonnementsartikel

Da valget stod mellem bryggeriet og gravemaskinen, valgte Frank Beck det sidste.

Entreprenør Frank Beck arbejdede i en årrække på Harboe bryggerierne. Men kun i weekenderne. I hverdagene udførte han forskelligt mindre entreprenørarbejde. Men en dag ville bryggeriet have ham til at arbejde i hverdagene.

- Ja, så måtte jeg jo sige til dem, at det havde jeg vist ikke lige tid til, lyder det fra Frank Beck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Weekendarbejde på Harboes bryggeri blev således skiftet ud med en tilværelse som selvstændig gravemester, og det har han så været lige siden 2005.

rich-media-2
Cat 326 gravemaskinen er alsidig og kan løse mange forskellige opgaver. Pressefoto.

I 2012 købte Frank Beck sin første Cat - en 324, som senere i 2017 blev erstattet med en Cat 326F. Den har nu kørt knap 4000 timer.

- Den har en perfekt størrelse til det arbejde, jeg skal bruge den til. Den kan både læsse en dumper og en lastbil. Men den er også god til afretning af grøfter, kanter og skrænter, som jeg gør lige nu her på det nye motorvejsbyggeri ved Odense, siger Frank Beck.

Maskinen er leveret med 3D maskinstyring.

- Det betyder rigtig meget for mig i dagligdagen, og så er det jo også sådan, at jeg kun arbejder som underentreprenør, og man kan risikere at blive valgt fra, hvis man ikke har maskinstyring, siger Frank Beck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frank Beck fik standardmaskinen tilpasset og tilkøbte ekstra detaljer og funktioner, som for eksempel centralsmøring, solfilm på ruderne, oliefyr og gule sidemarkeringslygter.

- Det er vigtigt, at jeg føler mig hjemme i maskinen. At den er behagelig at sidde og køre i, så jeg har fået den afstemt efter mine ønsker. Jeg har arbejdsdage, der starter klokken 05.00 og først slutter klokken 19.00, så komforten skal være i orden, siger Frank Beck