Abonnementsartikel

Sagen, hvor demonstrerende stilladsarbejdere væltede et stillads på en byggeplads på Nørrebro i december, får nu endnu et kapitel føjet til sig.

Den danske stat er stævnet for mindst en million euro - cirka 7,5 millioner kroner. Det skriver TV 2.

Manden bag erstatningskravet er Donatas Aleksandravicius, som er direktør for DS Byggeri, som stod for arbejdet på den byggeplads, hvor balladen fandt sted i december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at 3F og Stilladsarbejdernes Landsklub opfører sig som mafiaen. Ud over erstatningskravet, har Donatas Aleksandravicius også henvendt sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver TV 2.

Erstatningen fra Danmark skal udbetales, mener DS-direktøren, fordi politiet ikke gjorde nok for at beskytte DS Byggeri og efterfølgende at finde frem til, hvem der væltede stilladset.