Man har ikke kunnet finde eternittagplader med asbest i til salg i danske byggemarkeder siden 1986 - men på internettet florerer handlen stadig.

En tagplade indeholdende asbest er stadig lovlig i Danmark i dag. Så længe den bliver liggende på det tag, hvor den blev placeret før 1986, da det stadig var lovligt at forhandle dem.

Men tager man dem ned, træder en helt ny verden af restriktioner i kraft. Hvilket dog er forbigået opmærksomheden hos en stribe privatpersoner på de to handelsportaler Gul og Gratis og Den Blå Avis (DBA). Det skriver DR.

Her handles de gamle, giftige plader stadig. DR har haft kontakt til Michael Jacobsen fra Fredericia, som har haft omkring 100 gamle B5-tagplader med asbest til salg, som er pillet ned af en gammel stald med halmloft. Han troede gerne, at han måtte sælge dem, men det er ikke tilfældet.

Hvor mange plader, der på den måde bliver solgt online, har ikke været muligt at opgøre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce