Abonnementsartikel

Vejforums repræsentantskab har på et ekstraordinært møde besluttet, at Vejforum 2020 i starten af december aflyses.

På mødet blev det også besluttet, at der ikke skal holdes et webinar eller lignende i stedet.

Energien skal bruges på at lave et spændende program for Vejforum 2021, der så skal markere Vejforums 20-års jubilæum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er naturligvis med stor beklagelse, at det er nødvendigt at aflyse Vejforum, men det sker på baggrund af den aktuelle udvikling i coronasmitten, der er ude af vores kontrol. Repræsentantskabet ønsker med beslutningen at udvise ansvar og respekt for deltagernes tryghed og den tid, som indlægsholdere og udstillerne skulle bruge på et arrangement, der ikke vil blive det samme med et begrænset antal deltagere, lyder det fra arrangørerne.

Vejforum 2021 bliver holdt på Nyborg Strand 8. og 9. december 2021.