Lyt til artiklen:

Totalgruppen går i sort med ny Komatsu læssemaskine

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Abonnementsartikel

Det sjællandske entreprenørfirma fik leveret sin nye Komatsu WA380-8 fra Scantruck i sin profilfarve.

Man har ikke tænkt sig at stå stille hos Totalgruppen i Ringsted. Entreprenørvirksomhederen gør sig allerede inden for nedrivning, jord-, beton-, kloak- og anlægsarbejde, og nu arbejder de på at få tilladelse til at omdanne deres hjemlige entreprenørplads med maskiner og materialer til en miljø- og genbrugsplads.

En sådan tilladelse afhænger af det lokale demokrati, men Totalgruppen har allerede forberedt sig med indkøbet af en Komatsu WA380-8 gummihjulslæsser. Den cirka 20 tons tunge maskine blev leveret i februar i år som en direkte afløser for den daværende læsser, og selv om den "kun" har en 5000 kvadratmeter entreprenørplads som sin primære arbejdsplads, lever den fuldt ud op til forventningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Palle Gade, ejer af Totalgruppen, foran firmaets nye Komatsu WA380-8 læssemaskine.

- Indtil der kommer en afklaring på vores udviklingsplaner, er Komatsuen den praktiske maskine på entreprenørpladsen, hvor den håndterer de forskellige materialer. Den indgår fint i samarbejde med vores øvrige maskinpark, og vi anvender den også til jordsortering, knusning af brokker/beton/asfalt og have/park-affald på diverse større pladser samt egen plads, fortæller Palle Gade, ejer og direktør i Totalgruppen.

Tre krav

Ved leveringen havde maskinen 37 timer på tælleren. De fleste af dem havde Totalgruppen selv påført under et testforløb med maskinen i sensommeren.

rich-media-3
Maskinen blev som ønsket leveret i firmaets sorte profilfarve.

- Med Komatsu WA380-8 er vi gået en størrelse op. Det har øget vores kapacitet, så det har været det rigtige valg, men det var ikke engang mig selv, men en af mine medarbejdere, som sagde god for Komatsuen ved testkørslen, fortæller Palle Gade.

Selv om det var begrænset, hvad han selv kørte med maskinen inden bestillingen, så var beslutningen om investeringen helt og holdent hans som direktør, og i den forbindelse havde han tre krav, som skulle opfyldes.

- For det første skulle den have CDC-styring. Dernæst skulle den have indbygget vægt, og sidst, men ikke mindst, skulle den males sort, så den passer i vores profilfarve. Scantruck leverede som aftalt på alle tre punkter, siger en tilfreds Palle Gade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Den indbyggede vægt var også et af kravene til maskinen.

Maskinen var i forvejen udstyret med blandt andet centralsmøring, hurtigskifte, luftaffjedret sæde med varme og ventilation, bomaffjedring, automatisk skovlopretning, fuld bagskærm, vendbar ventilatorvinge, kamera foran i skiftet, ekstra kontravægt på 500 kg samt Komtrax overvågning.

Ekstra tyverisikring

I overvågningssystemet Komtrax er tyverisikring en indbygget funktion. Ikke desto mindre er Totalgruppen ekstra dækket ind mod tyveri på grund af maskinernes sorte profilfarve, mener Palle Gade.

- I de sidste to-tre år har vi købt maskiner og biler i sort farve med hvid skrift. Sort og hvid går altid godt sammen, og det viser rene linjer, et ensartet udtryk, systematik og ordentlighed. Det afspejler på den måde også det arbejde, vi udfører. Samtidig vækker den sorte farve opsigt, og det er ikke bare lige at male maskinen om, hvis man stjæler den, siger Palle Gade.

rich-media-6
Det sidste krav var CDC styring.

Med en placering tæt på motorvejen ved Ringsted kan Totalgruppens 35 medarbejdere - snart 40 - hurtigt komme rundt på hele Sjælland. Lige nu er det projekter i særligt København og Nordsjælland, der fylder i kalenderen.