Lyt til artiklen:

Sommersalg giver ro i maven hos Engcon

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Abonnementsartikel

Corona-krisen har ikke fået den store maskinproducent til at sygemelde regnskabet. Snarere tværtimod.

Kriser kommer og kriser går. Det lader til at være den erfaring, som 2020's coronakrise har afstedkommet hos den store svenske maskinproducent Engcon.

Her skælvede virksomheden med resten af verden, da Covid-19 lukkede landegrænser og tvang til nytænkning, men heldigvis kun på den korte bane, lyder det fra Krister Blomgren, administrerende direktør for Engcon Holding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er de andre markeder, der kører på højtryk lige nu, samtidig med at det stadig går trægt på vores normalt stærkeste markeder herhjemme i Norden

Krister Blomgren, Engcon

Selv om man måtte afbryde og pakke årets største messe ned en dag tidligere end beregnet og at salgsmængderne i tilgift varierede betydeligt i løbet af foråret, har det ikke sat sig spor henover sommeren, lyder det nu. Her er salgstallene nemlig bedre end forventet, og det betyder en øget ordretilgang og optrapning af produktionen.

- For os er det yderst vigtigt at drive virksomheden på en seriøs og langsigtet måde. I usikre tider gør vi hvad vi kan for at minimere virkningerne, hvis det værst tænkeligt scenarie skulle indtræffe, siger den administrerende direktør.

Bred salgsflade

Det viste sig nemlig ret hurtigt, at mange entreprenører rundt om i verden på trods af pandemien fortsatte deres arbejde med vedligeholdelse og byggeri af jernbaner, motorveje, og nybyggeri.

- Vi ved, at vores produkter bidrager til samfundsnyttige aktiviteter, og derfor har disse prioriteringer rundt om i verden naturligvis været gunstige for os som virksomhed. Dette er en stærk medvirkende årsag til vores salgstal, lyder det fra Krister Blomgren.

I alt mister Engcon Group cirka 14 procent akkumuleret i juli sammenlignet med året før, mens salget stiger med 18 procent på markederne uden for Norden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er de andre markeder, der kører på højtryk lige nu, samtidig med at det stadig går trægt på vores normalt stærkeste markeder herhjemme i Norden.

Forsigtig tilgang

Engcon har dog oplevet større forsigtighed med hensyn til store investeringer, men kan samtidig konstatere, at mange entreprenørfirmaer knapt nok kan nå alle deres opgaver lige nu. Hvis man har råd, kan man derfor med fordel foretage investeringer under en konjunkturnedgang for at forberede sig på opsvinget.

- At investere i en tiltrotator gør gravearbejdet betydeligt mere effektivt, og giver forudsætninger for at klare flere opgaver i hektiske tider. Det er klogt at købe udstyr til virksomheden, uanset om man er et lokalt entreprenørfirma eller en stor global virksomhed, siger Krister Blomgren.

Engcon har selv en række prioriterede aktiviteter for at udvikle virksomheden yderligere og komme stærkt ud på den anden side af krisen.?

- Vi har eksempelvis netop valgt leverandør til et nyt IT-system som led i en beslutning, vi traf for over et år siden. Vores strategi er at effektivisere vores processer for at blive endnu bedre. Sommerens salg har været godt, og vi er forsigtigt optimistiske, selvom vi endnu ikke har hørt det sidste til Covid-19, afrunder Krister Blomgren.