Lyt til artiklen:

Ny powerbank skal gøre elektrisk entreprenørarbejde endnu lettere

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Abonnementsartikel

Erenfred Pedersen introducerer en ny type powerbank på det danske marked, der skal styrke overgangen til en eldreven maskinpark.

Arbejder man med elektrisk maskinel i marken, på byggepladsen, i parker eller på kirkegårde, kan det være en gevaldig udfordring, hvis materiellet går tør for strøm. Det er en af forhindringerne i udbygningen af en elektrificeret maskinpark.

Men hos Erenfred Petersen står man klar til at løse netop det problem, lyder det nu fra virksomheden. Det sker med introduktionen af et nyt energilagningssystem fra Atlas Copco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modellerne hedder ZBE og ZBP, kan producere henholdsvis 15kVA og 45kVA strøm og har en energilagringskapacitet på 45kWh. Zenergize-modellerne kan køre alene eller i kombination med generatorer for at danne en hybrid strømforsyning, hvilket reducerer brændstofforbruget, CO²-emissioner og omkostninger drastiskv - ganske anvendeligt, hvor det ikke er ligetil at finde et "plug in".

- Fremskridt inden for lithium-batteriteknologien betyder, at vi hos Erenfred Pedersen nu er i stand til at levere et produkt med den høje pålidelighed, som vores kunder forventer. Markedet kræver renere energi og strømkilder, og elektrificering er en nøgleteknologisk trend for denne udvikling, siger Michael Kjeldsen, salgschef og produktansvarlig for Atlas Copco hos Erenfred Pedersen.

Virker i kulde og varme

ZenergiZe-enhederne udnytter fordelene ved lithium-ion-batterier med høj densitet, hvilket betyder, at de er 70 procent mindre og meget lettere end traditionelle enkeltstående generatorer, hvilket tillader transport uden noget specialudstyr.

Selv med den lave vægt er de begge alligevel i stand til at levere mere end 12 timers strøm på en enkelt opladning. Enhedernes lithium-ion-batterier kan oplades på halvanden time ved hjælp af en konventionel generator eller en strømforsyningskilde.

Derudover kan de opretholde deres ydeevne ved omgivelsestemperaturer fra -20 graders celcius og op 50 grader, hvilket gerne skulle være rigeligt i danske omgivelser.