Lyt til artiklen:

Jubilæumsbro mangler millioner af biler

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

Kronprinsesse Marys Bro åbnede over Roskilde Fjord for snart et år siden, men betalingsmodellen har mødt massiv modstand, og biler og lastbiler har holdt sig væk i stor stil.

Skulle broen bygges nu, skulle brugerne selv betale. Det var logikken bag, da man gik i gang med at bygge Kronprinsesse Marys Bro, som åbnede for trafik 30. september sidste år.

I denne uge kan broen nå milepælen på én million køreture fra biler og lastbiler. Det er bare langt under det forventede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan ikke sige, at det første år er gået helt efter planen, med nedlukning af samfundet og et noget usædvanligt trafikmønster. Og at tallene ikke har levet op til de forskellige trafikprognoser, siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand i Fjordforbindelsen Frederikssund. Han glæder sig dog over, at man når milepælen.

Langt under målet

Oprindeligt sagde trafikprognoserne, at der dagligt skulle køre 11.000-13.000 køretøjer forbi broens betalingsanlæg hver dag.

Men i løbet af det første år har trafikken skuffet fælt. I seks af de første 11 hele måneder har det daglige trafiktal ikke kunnet svinge sig over 2500 køretøjer i gennemsnit. Juni, juli og august i år har været de hidtil bedste - august er topscorer med 3513 køretøjer per dag.

Der er lavet en ny målsætning for trafik over broen. Den hedder 8500 bliver i gennemsnit hver dag i 2025. Det er minimum, for betalingsmodellen som finansiering kan hænge sammen. Gennemsnittet for i år skal ramme 3500 køretøjer, skriver TV2 Lorry, så der skal øges markant i efteråret, for at hente de tabte fra første halvår.

Men som landets kun tredje betalingsstrækning ud over turen over Storebælt og Øresund har projektet mødt massiv modstand. Kronprinsesse Marys Bro har hutlet sig af sted med godt 2700 køretøjer i gennemsnit om dagen de seneste 11 måneder.